Forside * Featured

TEST: EPOS ADAPT 660 headset med aktiv støjreduktion

-

Vi har testet EPOS ADAPT 660 high-end headset med Bluetooth, aktiv støjreduktion og en lyd og batteritid der barer imponerer.

Markedet for headsets og kameraer til online møder er i forbindelse med Corona pandemien eksploderet, og markedet for high-end headsets er også vokset betragteligt. Derfor er det lækkert at man nu også han få headsets der uden problemer kan sidde på hovedet hele dagen uden man nødvendigvis føler det som en belastning. Vi har testet EPOS ADAPT 660, der er et high-end headset som udover god lyd også tilbyder aktiv støjreduktion i en god kvalitet.

EPOS har hovedkvarter i Danmark, og er sat i verden til at lave god lyd til e-sport og netmøder. De har designet og udviklet EPOS Adapt 660, der i Danmark koster omkring 3.000 DKK.

Annonce:

Men lad os komme igang med testen.

 

Udpakning og installation.

EPOS ADAPT 660 kommer i en lille brun æske, der udover headset’et indeholder en sort stof-case som beskytter hele hovedmikrofonen, et mini-jack kabel hvis man ikke vil køre trådløst, et USB-A til MicroUSB kabel til opladning og en USB-A Bluetooth-dongle som allerede er forbundet til hovedtelefonen, så det bare er at sætte den i computeren, så er headset forbundet.

Designet er meget traditionelt. Ørekopperne er lavet i hård plast, og dækket af blød skum. Ørekopperne måtte gerne være lidt større efter min smag, men de dækker fint, og føles ualmindeligt lette på hovedet. Både kopper og bøjle er dækket af blød skum.

På højre kop sidder der en en knap hvor du kan tage telefonen i forbindelse med Teams opkald, ligesom der sidder en kontakt med tre trin, hvor du kan vælge om du vil have støjreduktion slået fra, adaptivt eller til. På højre kop finder du også et MicroUSB stik og et mini-jack til brug hvis du f.eks. flyver og vil høre film fra flyets underholdningssystem. Og rigtigt godt gemt i toppen af højre kop finder du en on/off kontakt.

Det er også på højre kop du finder en stor touch-flade du kan bruge til at starte og stoppe din musik, ligsom du kan justere lydstyrke og skifte mellem forrige og næste nummer. Det fungerer altsammen via fagter med en finger på den store flade del af koppen. Det fungerer ganske godt, når man først lige har fundet ud af hvordan man bruger det – Men alt det kan man læse på indersiden af låget af den kasse som headset’et kommer i.

Headset’et vejer kun 227 gram, og sammen med den meget lette konstruktion er de yderst nemme at have på i langt tid. I de dage vi testede dem, havde jeg dem på i snit 5-7 timer, og nu er det godt nok ikke sommer, men jeg følte ikke varm ubehag som man ellers godt kan opleve med visse hovedtelefoner.

EPOS ADAPT 660 er MSSkypeForBusiness, MSTeams, APTX og MadeForIPhone certificeret.

Installationen er super let. Hvis du skal bruge den på din telefon, så er det bare at sætte dem i pair-mode, og så forbindelse dem direkt som andre hovedtelefoner. Hvis du skal bruge dem med en PC eller Mac kan du enten bruger Bluetooth eller den medfølgende USB-dongle (BTD 800), der forbinder til dem direkte. Og så er du ellers kørende.

 

Hvordan lyder de, og hvordan fungerer de indbyggede mikrofoner ?

EPOS ADAPT 660 er ikke bare et almindeligt sæt hovedtelefoner – Det er et headset med ekstra gode mikrofoner og AI lyd, som gør at din og andres tale bliver forbedret, så derfor anmelder jeg under lyddelen både mikrofon og hvordan de lyder til møder og til brug ved afspilning af musik. Lad os starte med musikken.

EPOS ADAPT 660 er god kvalitet når det glæder lyd. De har en let og klar lyd, og med mulighed for at justerer equaliseren i EPOS Connect app’en kan man få en rigtig god lyd ud ved musik. Dette uanset om det er dance, klassisk eller bare lytning til podcast.

Den indbyggede aktive støjreduktion er i rigtig god. Den kan sagtens lukke flystøj ude, og oven i det, kan du vælge selv at justere hvor hård den skal være, hvis du f.eks. bruger den på et kontor, og du gerne vil sikre dig at kollegaer ikke sidder forgæves og råber efter dig mens du lytter til musik.

EPOS har også brugt deres EPOS AI funktion til at reducere vind-støj når du bruger headset’et udenfor. Det virker fint, men helt at fjerne vindstøj gør de ikke. Vi har ikke kunde finde noget om beskyttelse mod regn og fugt, så derfor kan vi p.t. ikke anbefale at bruge dem i regnvejr.

Til online møder lyde EPOS ADAPT 660 også rigtigt godt. Både din egen stemme og dine mødedeltagers stemmer går klart igennem, og du får ikke den der syntetiske oplevelse som visse headsets godt kan give. De tre Digital MEMs mikrofoner leverer rigtig god stemme-lyd.

Så i EPOS ADAPT får du både en rigtigt god hovedtelefon, men samtidigt også en rigtig god støjreduktion, og så sørger de fire indbyggede mikrofoner for at du lyder og hører godt, også selvom du har ANC slået til. Og så har den imponerende lav forsinkelse mellem billede og lyd, så du sagtens også kan bruge dem til at se film og videoer, uden at skulle kunne mundaflæsning.

 

Batteritid og opladning

EPOS ADAPT 660 tilbyder op til 30 timers batteritid med støjreduktion slået til på kabel, og opladning fra 0 – 100% tager ca. tre timer med det medfølgende MicroUSB kabel, som jeg ville have ønsketat EPOS havde valgt at bruge USB-C til i stedet. Kører du trådløst får du nok nærmere 20 timer med EPOS ADAPT 660.

I den periode vi testede dem, oplevede vi aldrig at vi løb tør for batteri, også selvom vi brugte dem et par dage uden at oplade, havde vi stadig over 40% batteri på da vi satte dem til opladning.

 

 

Bluetooth 5.0, EPOS Connect App’en & Alexa

Sammen med EPOS ADAPT 660 kan du gratis downloade EPOS Connect app’en til Android og iOS. I den app kan du justere equalizer, og hvor vælge hvor transparent ekstern lyd skal være hvis du sætter EPOS ADAPT 660 i adaptiv støjreduktion mode.

App’en tilbyder dig også at opsætte Amazon Alexa, men det er der nok ikke mange i Danmark der får brug for da hun stadigvæk ikke taler dansk. Men du kan stadig sagtens bruge både Google Assistant og Siri ved at betjene dem fra din telefon eller tablet.

I app’en kan du også slå Bluetooth MultiPoint til, der gør at du kan bruge hovedtelefonerne på to enheder til, og hvis så din telefon ringer, og du bruger dit headset til musik eller møde på PC’en, så skrifter den selv over på telefonen, så du kan svare opkaldet. Det er smart og det virker rigtigt godt. Det er også i app’en at du kan kan sætte “Smart Pause”, der gør at musikken pauser, når du tager headset’et af.

EPOS ADAPT 660 kommer med Bluetooth 5.0, der giver op til 25 m. trådløs rækkevidde, og understøtter AptXTM, AptXTM low latency, AAC og SBC protokollen.

 

 

Konklusion

EPOS ADAPT 660 er et af de bedste trådløse headsets til møder og spil jeg har prøvet. De er lette at have på i længere og tid, og så sider de behageligt tæt på ørene uden at give unødvendigt pres.

Lyden er i dansk / tysk kvalitet, og den indbyggede equalizer i app’en gør du selv kan vælge om der skal mere eller mindre bas på når du hører musik. Batteritiden for et trådløst headset med ANC er godkendt, og eneste anke vi har overfor ADAPT 660 er at de bruger MicroUSB og ikke USB-C.

Vi giver EPOS ADAPT 660 “Recordere.dk anbefaler”, og de bør klart være med i overvejelserne hvis du skal have et trådløst headset til arbejdsbrug.

Prisen er i den højere ende, men er på ingen måde slem, når man ser hvad man får til prisen.

Pris og levering

EPOS ADAPT 660 koster omkring 3.000 DKK, og kan købes hos flere danske forhandlere, og du kan se dagsprisen nedenfor.

Se dagspris på pricerunner.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.