Forside * Fokus

Åbningstilbud på HBO Max: Halv pris resten af livet

-

Tilbud til nye abonnenter: Halv pris på HBO Max sålænge abonnementet er aktivt.

Det lyder lidt vildt med “50% rabat resten af livet”, som åbningstilbudet på streamingtjenesten HBO Max lyder, men det indebærer at man beholder et aktivt abonnement resten af livet.

Annonce:

Ellers er den god nok. I stedet for 30 dage gratis el.lign. så vil HBO Max gerne holde kunderne i folden sålænge som muligt. Derfor har de fundet på det med at give halv pris på abonnementet. Betal 39,50 kr/måned mod normalt 79 kr/måned, med det aktuelle prisniveau på tjenesten.

Tilbudet gælder kun nye kunder. Kunder der er overført fra HBO Nordic til HBO Max må “nøjes” med de 79 kr/måned for HBO Max. Det er dog 20 kr/måned billigere end HBO Nordic.

“Tilbuddet kan kun indløses én gang pr. person og kun i kampagneperioden. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud til HBO Max. Kunder, som opfylder kravene til kampagnetilbuddet, får en halvtreds procent (50%) rabat fra den aktuelle månedlige abonnementspris (inklusive moms) i det respektive land. Rabatten gælder kun, så længe kunden opretholder sit månedlige abonnement med en gyldig betalingsmetode”, lyder betingelserne.

Man beholder altså de 50% rabat sålænge abonnementet er aktivt, også selvom prisen på tjenesten måtte ændre sig senere.

Man skal være fyldt 18 år for at abonnere på HBO Max.

 

Tilgængelighed

Tilbudet om et abonnement til halv pris kører frem til 30. november 2021.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.