Forside Produkter Mobil

MINI-TEST: HTC Vive Flow – Vil en masse, men kan ikke så meget

-

HTC har lavet et nyt sæt VR briller, som udelukkende kan bruges sammen med en smartphone, og idéen om at have VR briller og spil med tasken virker først som en rigtig god idé, men lige nu er der for få spil, og for mange begrænsninger i HTC Vive Flow.

Virtuel Reality (VR) bliver mere og mere populært inden for spil, hvo Sony har taget en stor bid af kagen til Playstation, mens HTC, Meta og HP er godt igang med at dele kagen på PC markedet.

Nu har HTC fundet et kæmpe hul i markedet for VR på mobile enheder, og derfor har de lanceret HTC Vive Flow, der er et par VR briller, der vejer under 200 gram, og let kan være med i tasken.

Annonce:

Vi har leget lidt med de nye VR briller – Og her er hvad vi synes

 

Udpakning, design og installation

HTC Vive Flow kommer i en lille æske, der udover brillerne indeholder et USB-C kabel, så de kan forbindes til det lige nu begrænsede antal Android smartphones de understøtter, og en fiber-renseklud.

Du skal så installere en speciel HTC App på telefonen, der så forbinder med brillerne, og så har du adgang til en markedsplads. Softwaren kræver du er logget på, og du skal have oprettet en HTC konto, og gør du det forkert, så skal du nulstille både brille og HTC app for at prøve igen. Det oplevede jeg et par gange, og det er ikke særligt brugervenligt og heller ikke særligt godt dokumenteret.

På hardwaresiden er HTC Vive Flow understøttet af Qualcomms XR1 chipset, der kommer med 4GB RAM og 64GB lagerplads. LCD-skærmene er på 2.1 tommer med en opløsning på 1.600 x 1.600 pixel (3.200 x 1.600 opløsning). Og skærmene opdateres med 75Hz, og giver et FOW på 100 grader.

Efter at have kæmpet mig igennem installationen, fik jeg så adgang til en app butik, der havde et meget begrænset udvalgt af spil.

 

Du kan justere fokus på hvert øje

Abonnement og fuld pris for de fleste spil – Det bliver hurtigt dyrt.

Når du har installeret brillerne og kommet igang er du blevet beriget med 2 måneders abonnement til Vive universet. Når de to måneder og de ganske få titler der hører med abonnementet er spillet igennem, så skal du udover de 40 kroner om måneden betale fuld pris for de spil du ønsker at købe. Inden du har set dig om, sidder du altså med et sæt VR-briller til 4.500,- der kræver en stor investering i spil, hvis du skal have nogle OK titler, og så er VIVE Flow pludselig ikke så sjove at have med i tasken mere. Så er det faktisk billigere at have briller til sin Windows PC, og så bruge de samme titler som man spiller via Steam.

Billedkvaliteten på spil og video er OK ud fra opløsning, men er ikke i nærheden af de rigtige VR briller som HTC også laver. Så se dem mere som en gimmick end noget du kommer til at bruge til at spille fede VR titler som f.eks. Microsoft Flight Simulator 2020 og Half-Life: ALYX. De titler du kan få til VIVE FLOW minder mere om de første titler du kunne få til Sony PS4 for mange år siden.

 

Meget behagelige at have på – Men batteritiden er jo helt til grin

Når man nu introducerer et sæt VR briller til mobil, burde man for vente at de fungerede via batteri, men når brillerne bruger det interne batteri, skal man ikke forvente mere end 15-30 sekunders batteritid – De skal være tilsluttet en USB-C strømkilde, og når du er på farten, så er der jo kun én kilde at tage strømmen fra, og det er din smartphone, og den løber også hurtig tør når den skal brødføde VR brillerne. Jeg fik lige omkring 1 time og 45 minutters batteritid, og problemet er at jeg jo ikke kan oplade telefonen mens jeg spiller, fordi brillerne bruger USB-C porten. Du kan selvfølgelig slæbe en battery-pack med, og så give strøm til brillerne via den, men så begynder det altså at være besværligt at skulle have ekstraudstyr med.

 

Til gengæld er det nok de mest behagelige VR briller jeg nogensinde har prøvet. Deres lette vægt, og den behagelige ansigts-pude gør at jeg på intet tidspunkt blev træt af at have dem på. Og da de samtidigt fungerer som en stor skærm, var det jo en nydelse at se video på dem, omend man ikke skal se en film på mere end halvanden time, hvis man ikke vil løbe tør for batteri.

Der er indbygget en lille blæser, der gør at du ikke sveder med dem på, og det er godt tænkt fra HTC’s side.

Du bruger din smartphone som controller, og det fungerer so so, men da der ikke er nogen fysiske knapper, bliver det sådan lidt “føl dig frem”, og det fungerer i nogle titler, men det er meget besværligt i andre.

Lyden i de indbyggede højttalere er faktisk imponerende god ud fra størelse og vægt, og virker både igennem USB-C og trådløs forbindelse. Og de var fine både til spil og film og TV-serier.

 

Konklusion – Kan ikke nok til at jeg kan anbefale dem

Normalt ser jeg muligheder i næsten alt hvad jeg tester, men det bedste ved HTC Vive Flow var muligheden for at se film og serier på en stor skærm, uden at skulle slæbe en projektor med, og så er 4.500,- DKK bare ikke det rigtige prispunkt. Især ikke når længden på filmen ikke må overstige 1 time og 45 minutter, for så er der ikke mere batteri på din smartphone.

Brugerfladen og installationen er ikke særlig god, og det begrænsede antal titler du får med i et abonnement til 40 kroner om måneden er slet ikke nok til at retfærdiggøre at du oven i det skal betale fuld pris for de spil du så vælger at købe ved siden af. 

Jeg håber virkeligt at HTC genbesøger deres strategi for HTC Vive Flow, for idéen er kanon, og så kan de pludseligt blive mere spændende.

 

HTC Vive Flow ville gøre sig bedre, hvis HTC lavede en driver til PC og så tilbød dem som low entry briller til nybegyndere, men det kan de nok ikke da den protokol de bruger til at overføre billeder mest er udbredt på android smartphones.

HTC Vive Flow skal falde med 30-40% i pris før, og så skal HTC få styr på den software så det er lettere at installere og betjene brillerne. Indtil da, så ville jeg nok købe rigtige VR briller til din PC i stedet.

 

Pris og levering

HTC Vive Flow koster p.t. omkring 4.500,-, og i Danmark har jeg kun fundet dem hos Proshop.dk

 

Specifikationer 

  • Display Type: LCD
  • Display resolution: 3.2K
  • Framerate: 75Hz
  • FOV: 100 degrees
  • Weight: 189g
  • Audio: integrated speakers and microphone; support for Bluetooth headphones
  • Connectivity: Wi-Fi, Bluetooth, USB-C
  • Tracking: 6DOF head tracking and 3DOF interactions
Annonce:
Forrige artikelHer er det nye 8-serie OLED TV fra Philips
Næste artikelRocklegende-exit koster Spotify over 13 mia. kroner
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.