Forside * Nyheder

Nu er der 1,8 mia. aktive Apple-enheder

-

Der er kommet 150 millioner flere Apple-enheder det seneste år.

Apple har fremlagt et kvartalsregnskab med ny fremgang. I 4. kvartal 2021 solgte de for 11% mere end samme kvartal året før og omsætningen på $123,9 mia. (kr. 826 mia.) var højere end analytikerne havde forventet.

Annonce:

Fremgangen er især drevet af seneste produktlangeringer, som bl.a. omfatter iPhone 13-serien og Apple Watch 7. I samme kvartal rykkede Apple – for første gang – op som den største smartphone-leverandør på det store kinesiske marked, foran Huawei, Vivo og Oppo.

Det øgede salg gør at der nu er kommet endnu flere aktive Apple-enheder i verden. Nu er der 1,8 milliarder aktive enheder. Dette er en fremgang på 150 millioner enheder på et år. Det skriver The Verge.

Seneste tal fra Google sidste år, er at Android har over 3 milliarder aktive enheder. Tallet er dog større end det, da der også er Android-enheder som ikke bruger Google Services bl.a. nyere telefoner fra Huawei.

Apple tæller en enhed som aktiv, hvis den har været i forbindelse med en Apple-tjeneste inden for de seneste 90 dage.

For at sætte 1,8 mia. i perspektiv, så har Microsoft lige fortalt at der nu er 1,4 mia. aktive Windows 10 og Windows 11-enheder. Dette medregnet spillekonsollerne Xbox One, Xbox Series X og Xbox Series S.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.