Forside * Featured

Allente lancerer tv-boksen Allente 1

-

Den nordiske TV-distributør Allente (sammenlægningen af Viasat og Canal Digital) lancerer nu sin TV-boks, Allente 1, i Danmark.

TV-boksen Allente 1 var en af de første til at integrere Google Common Broadcast Stack i en Android-baseret TV-boks, hvilket gør den til en del af Googles økosystem af tale- og TV-tjenester.

Annonce:

“Lanceringen af Allente 1 er en vigtig milepæl for os, vores kunder og vores partnere”, udtaler Allentes Chief Technology Officer, Jon Espen Nergård i en udmelding.

Allentes nye TV-boks, Allente 1, fik stor opmærksomhed allerede før lanceringen, hvor virksomhedens teknologichef, Jon Espen Nergård, blev kåret til Video Technologist of the Year for på rekordtid at få integreret Googles Common Broadcast Stack i boksen.

Når boksen nu introduceres på det danske marked, er det med en fordoblet kapacitet og hukommelse i forhold til Allentes tidligere boks, OnePlace. Det gør den både hurtigere og mere stabil i forhold til navigation, kanalskift og generel ydelse.

“Lanceringen af Allente 1 er en vigtig milepæl for os, vores kunder og vores partnere. Boksen ser godt ud i hjemmet med sit slanke design, og så giver den en TV-oplevelse, som vi ved, at vores kunder vil sætte pris på – med hurtig og stabil navigation mellem kanaler og streamingtjenester. Vi glæder os utroligt meget til at præsentere denne TV-boks for vores danske kunder”, lyder det fra Jon Espen Nergård, Chief Technology Officer hos Allente.

 

 

Både til parabol og til streaming

Allente 1 fungerer både for satellit-TV-kunderne og de streamingkunder, der ønsker at streame via en TV-boks. I løbet af året vil der desuden blive tilføjet flere tjenester til boksen for yderligere at forbedre TV-oplevelsen.

“Vi lancerede den nye streamingtjeneste Allente Stream sidste år, fordi vi kunne se, hvordan mange mennesker i stigende grad ønsker en kombination af TV-kanaler og streamingtjenester, og at de også gerne vil kunne streame TV-kanalerne. Med den nye TV-boks giver vi vores kunder mulighed for at have det hele samlet ét sted, hvilket mange efterspørger”, fortæller Mahmoud Mustapha, kommerciel direktør i Allente.

Allente 1 er (som den tidligere boks OnePlace) Android-baseret, og derfor en del af Googles økosystem med understøttelse af YouTube, Google Play, Chromecast, Google stemmesøgning, Google Assistent samt gaming-platformen Stadia.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.