Forside Nyheder

Sennheisers nye in-ear kommer med sender til tv-lyden

-

Sennheiser lancerer nye in-ear med en sender til TV-lyden. Produktet hedder TV Clear

Selvom mange TV er født med Bluetooth for direkte tilslutning af trådløse hovedtelefoner eller in-ear, så kan der være brug for en mere fleksibel løsning som også tager hånd om lyden, talekvalitet mv.

Annonce:

Derfor lancerer Sennheiser nu TV Clear. Et produkt med True Wireless-øretelefoner og en tilhørende sender til tv-lyden.

TV-senderen tager input fra analog lyd eller digital optisk, og videresender det via Bluetooth til de to in-ear øretelefoner.

Sennheiser fortæller at TV Clear-senderen har en lav latenstid – en lille forsinkelse.

Øretelefonerne fungerer som normale Bluetooth in-ear, så de kan selvfølgelig også benyttes til andet end tv-lyd. Eksempelvis tilsluttet en computer, smartphone eller tablet.

I senderen til tv-lyden er der lagt vægt på taleklarhed i lyden, og der er valg mellem 5 forskellige niveauer af taleklarhed, og højfrekvens lyde kan forstærkes med op til 20 dB.

Der er også mulighed for at indstille foretrukken lydstyrke, uafhængigt af hvad TV’et er indstillet til.

 

Med Ambient Awareness-tilstanden kan du høre den omgivende lyd, mens du bærer øretelefonerne. God hvis man skal høre trafik, kollegaer, venner eller familie. Eller du kan slå tilstanden fra for at få mere privatliv.

Vægten på øretelefonerne er blot 6,9 gram, så de kan være på i timer, uden at genere.

Der er touch-kontrol på øretelefonerne og det er muligt selv at konfigurere hvad de forskellige tryk styrer, og bliver de væk kan Find My Earbuds-funktionen hjælpe med at genfinde dem.

Sennheiser oplyser at en opladning giver op til 15 timers batteritid. Der er batteri i etuiet med oplade-kapacitet til yderligere 22 timers brug.

Pris og tilgængelighed

Sennheiser TV Clear Set lanceres til €400, omregnet er det 3.000 kr.

Kommer til salg i slutningen af juni 2022

 

Annonce:
Forrige artikelFastspeed tvunget til prisforhøjelser
Næste artikelTEST: Sonos Ray – Den mindste soundbar fra Sonos
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.