Forside * Featured

OnePlus Buds Nord – Du får ikke bedre lyd for 400 kr.

-

Vi har testet OnePlus Buds Nord, der et sæt in-ear øretelefoner til 399,- De har ikke aktiv støjreduktion, men du får en imponerende god lyd til prisen.

OnePlus har i forbindelsen med lanceringen af OnePlus Nord 2T, også lanceret et sæt billige øretelefoner, som kommer med USB-C opladning og en batteritid på syv timer og 23 timers batteri i etuiet.

Annonce:

Vi kender det allesammen, vi vil gerne have et sæt trådløse in-ear hovedtelefoner, men vi vil ikke ofre de mange hundrede eller tusinde kroner som de fleste modeller kører, men så er det lækkert at OnePlus har lavet et sæt, der ikke koster mere end 399,-

Jeg havde ikke de store forventninger, og min mini-test her, skal læses med respekt for lyd ud fra prisen. Jeg har masser af gange stået i lufthavne og på markeder verden over, og købt et sæt no-name in-ears, bare fordi jeg blev fristet af den lave pris, og hver gang er de enten endt i skraldespanden, eller på hylden hvor de står som en wall-of-shame. Men jeg må indrømme at OnePlus Buds  Nord ikke kommer til at stå.

 

Designet er ikke prangende, men det er OK

OnePlus Buds Nord kommer i en lille æske, der udover etui og øretelefonerne gemmer på et USB-A til USB-C kabel, som gør du kan oplade etui og earbuds. Der er ikke trådløs opladning, men hvad gør det til den pris?

OnePlus Buds Nord kommer med 12,4 mm titaniumdrivere, og du kan få dem i én farve – Sort. I æsken finder du også 3 forskellige sæt silikoneørepropper i Small, Medium og Large, så du kan finde den prop der passer til netop dit øre. Og de sidder rigtigt godt fast, også når du bevæger dig rundt.

Når du åbner etuiet første gang, går de i pair-mode, og forbindelsen er baseret på Bluetooth 5.2, og understøtter SBC og AAC lydformat. OnePlus Buds Nord kommer iøvrigt med en IP55 certificering mod vand og støv.

Batteritiden er 7 timer på en opladning, og du har samlet 30 timers batteritid. Du kan iøvrigt oplade 5 timers batteri på kun 10 min.

 

Hvordan lyder OnePlus Buds Nord?

Det er klart at de ikke lyder som Sony WF-1000XM4, men for knap 400 kroner får du imponerende god lyd. Lyden er bred, og selvom mellemtone og diskant ikke kan måle sig med de dyrere modeller, vil de fleste føle en ganske fin lyd ud fra prisen.

Der er ikke aktiv støjreduktion, så du vil kunne høre dine omgivelser i baggrunden, men vi testede dem med både musik og tale, og de lød ganske udemærket. Telefonsamtaler lød også godt, mikrofonerne til telefon er også godkendt.

Ifølge OnePlus understøtter de også Dolby Atmos, men det er ikke derfor du skal købe dem.

 

Du får ikke bedre øretelefoner for 400 kroner.

Er dit budget begrænset, eller vil du gerne give ungerne et sæt øretelefoner til sommerferien, som der er råd til de smider væk på stranden, så kan du med sindsro købe OnePlus Buds Nord.

De kan bruges med både Android og iPhone.

OnePlus Buds Nord koster 399,- og du kan finde bedste dagspris her.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.