Forside Indhold og distribution Film

Top Gun: Maverick overhaler Titanic hjemme

-
Foto: Paramount Pictures

Filmen ‘Top Gun: Maverick’ har overhalet ‘Titanic’ og er nu den syvende mest indtjenende filmudgivelse i USAs historie

Det er ikke hver dag der sættes salgsrekorder i filmverdenen. Men nu har ‘Top Gun: Maverick’ overhalet ‘Titanic’ i billetsalg i USA, og det gør den til den syvende mest indtjenende film nogensinde i de amerikanske biografer. Det skriver Variety.

Billetsalget i USA har nu rundet 662 millioner dollars (4,83 mia. kr. med dagens kurs), mens Titanic, en af de største succeshistorier i biografhistorien, indtjente 600 millioner dollars (4,38 mia. kr.) ved den oprindelige udgivelse i 1997. Sidenhen har Titanic været genudsendt, og det løftede dens salg til 659 millioner dollars (4,8 mia. kr.). De tal er dog ikke justeret for inflation.

Annonce:

Det er Paramount som står bag begge film, og det betyder at Top Gun: Maverick nu er filmstudiets største film i hele dets 110-årige historie.

Internationalt har Top Gun 2 dog et stykke vej op til Titanic. Førstnævnte har rundet et salg udenfor USA på 690 millioner dollars (5 mia. kr.). Her fører Titanic fortsat med et samlet internationalt salg på 1,5 milliarder dollars (knap 11 mia. kr.).

 

Annonce:
Forrige artikelAIRsistant overvåger cyklens dæktryk
Næste artikelNokia patentsag lukker for kinesiske smartphones salg i Tyskland
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.