Forside * Featured

TEST: Samsung 990 PRO SSD 1TB M.2 NVMe – Lynhurtig lagerplads

-

Skal du bygge ny, eller udvide lagerpladsen på din PC, så læs vores test af den nye Samsung 990 PRO SSD 1TB NVMe.

Samsung er klar med næste generation af NVMe SSD diske, som kan installere i nyere motherboard. NVMe står for Non-Volative Memory express, og er en standard, der definerer hvordan SSD lagerplads på en PC kan anvende PCI Express-teknologien til lynhurtig dataoverførsel.

NVMe bruger M.2 adaptere, der findes i de fleste nyere motherboards, og med Samsung 990 PRO, bruger man PCIe 4.0 standarden der lover lynhurtige hastigheder. Læsning skal kunne ske med op til 7.450 MB/s og skrivning med op til 6.900 MB/s hvis den er installeret i en PCIe 4.0 M.2 Port.

Annonce:

Vi har testet den nye Samsung 990 PRO, og her er hvad vi synes

Samsung 990 PRO NVMe
Samsung 990 PRO NVMe

Alt det tekniske

Samsung 990 PRO kommer med Samsungs egen V-NAND TLC memory, og Samsungs egen in-house Controller. 1TB modellen har oven i det 1GB LPDDR4 cache indbygget. Køber man 2TB modellen har den 2GB cache. Controlleren bruger iøvrigt 8nm teknologi.

990 PRO-serien er udstyret med ny forbedret Intelligent TurboWrite 2.0-teknologi. Sammenlignet med den tidligere, giver Intelligent TurboWrite 2.0 op til 3 gange større buffer.

Samsung 990 PRO NVMe - Pakke indhold
Samsung 990 PRO NVMe – Pakke indhold

NVMe’n måler 80.0 x 22 x 2.3 mm (l x b x d), og overholder M.2 (2280) standarden for form-faktor. Interface overholder PCIe Gen 4.0 x4, NVMe 2.0. Dette betyder også at Samsung 990 Pro kan bruges i f.eks. PS5.

Samsung 990 PRO kommer med 5 års begrænset garanti, og Samsung fortæller at modellen er garanteret 600 TBW. TBW står for Terabytes Written, og betyder at den skulle kunne overskrives 600 gange før man skulle opleve fejl.

Modellen vi testede var uden medfølgende heatsink, så der brugte vi ASUS’s egen i motherboardet.

 

Installation

For at gennemføre denne her test har vi måtte indkøbe nyt Motherboard, der understøtter både PCIe 3, 4 og 5 standarden, og det blev så et ASUS ROG STRIX Z790-E Motherboard, som vi fik lige op til testen, og CPU er den nye Intel I9-13900KF, så vi har virkeligt givet den de bedste forhold i forhold til ydelse.

 

Efter monteringen er der sat en ASUS Heatsink på

Installationen er ganske let, hvis du vel og mærke at en NVMe plads ledig. Du skal blot montere den enten i Motherboardet eller i en dertil tilkøbt PCIe 4.0 adapter, og så starte systemet op. Installationen tog ikke mere end et par minutter. Det er dog vigtigt at sige, at du skal huske at købe en Heatsink (passiv køler) med til NVMe’en hvis du vil have den leverer den bedste ydelse. Tidligt i 2023 kommer Samsung med en model i samme familie med indbygget heatsink.

Efter installation var det blot at gå ind i Disk administratoren på Windows 11, og formatere den nyligt installerede NVMe, og så var vi ellers klar til test.

 

Hvordan yder Samsung 990 PRO NVMe ?

Vi har brugt testværktøjerne ATTO Disk Benchmark og Crystal Disk Mark, og sammenlignet den nye Samsung 990 Pro med den Samsung 980 Pro NVMe og en 2.5” 860 EVO SATA SSD vi også har installeret i vores system, så man kan se hvor meget ydelse man får med de forskellige enheder og typer. Det er klart at en SATA aldrig kan være hurtigtere end NVMe, men jeg ser stadig mange der køber SATA SSD til boot / system drev, og det bør man holde op med hvis muligt.

 

Samsung 990 PRO – NVMe ydelse
Samsung 980 Pro – Heatsink

 

Samsung SATA 970 EVO SATA SSD

 

I ATTO’s test fik vi resultatet at Samsung 990 Pro giver rigtigt gode læse og skrive hastigheder. Op til 6.35 GB/s læsning og op til 5.75 GB/s ved skrivning. Dette er naturligvis afhængig af filstørrelse, men det er ganske gode tal. Og især på et systemdrev der er meget læseafhængig vil man kunne have stor glæde af Samsung 990 Pro’s ydelse.

På Crystal Disk Mark ser vi samme tendens. Op til 7.13 GB/s ved læsning og 6.78 GB/s ved skrivning. Så også der virkeligt flotte tal, der ligger meget tæt på den lovede ydelse fra Samsung.

Crystal Disk Mark 990 PRO NVMe

Ydelsen på Samsung 990 Pro er klart godkendt, og skal du ud og investere i en NVMe til din nye PC eller Mac, så bør den være med på listen.

 

Konklusion – Skal du købe Samsung 990 PRO SSD ?

Samsung har længe været en af de bedste leverandører af SSD teknologi, uanset om det er NVMe eller SATA baserede modeller, og den tradition fortsætter de med Samsung 990 PRO NVMe.

Nuvel, der findes andre mærker der har en højere TBW tal, men vær opmærksom på at de oftest også koster mere. Men ser man på ydelse vs. pris, så er Samsung 990 PRO NVMe et godt køb.

Hvis du skal bygge en Gaming PC i dag, så skal du bruge NVMe og ikke SATA SSD. NVME er så meget hurtigere, at du vil opleve kraftigt forbedrede opstartstider.

Vi giver Samsung 990 Pro en “Recordere.dk” anbefaler, da den klart er blandt de bedste NVMe SSD’er på markedet.

 

Pris og levering

Samsung 990 PRO NVMe kan købes allerede nu, og i starten af 2023 kan den også købes med indbygget heatsink. Prisen ligger omkring 1.500,- DKK, og du kan se bedste dagspris her.

Du kan få Samsung 990 PRO NVMe i 1TB og 2TB modeller.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.