Forside * CES 2023

Flade batterier kan sende trådløst OLED TV i gulvet

-

Displace TV er et helt trådløst TV, som måske lige trænger til en tur mere på udviklingsbænken

Den amerikanske TV-producent Displace viste deres første TV-produkt frem på CES-udstillingen, og det er på mange måder et bemærkelsesværdigt TV.

Annonce:

Der er tale om et OLED TV som er 100% trådløst, altså også uden et strømkabel. I stedet får TV’et strøm fra op til 4 stk. genopladelige batterier.

Selve signalerne kommer fra en boks – som skal være tilsluttet strøm – og det er muligt at sætte flere tv/skærme sammen som en storskærm.

Altså hvis man kan leve med at skærmene ikke går helt sammen, men har en kant som danner et synligt kryds, som det var tilfældet med tidligere tiders storskærme fra 00’erne.

 

 

Dannes en storskærm skal man også leve med en kortere batteritid, fordi flere af batterierne så bliver skjult af en skærm ved siden. Så enten skal skærmene ned enkeltvis når batterierne er klar på en opladning, eller også undværes batterier i den del af skærmene som grænser op til en nabo-skærm.

Batterierne sidder i hver side i en top eller bund – 4 styk i alt – og med alle 4 batterier i drift er der ved en fuld opladning til ca. 30 dages brug.

TV’et vænger fast på væggen med et nyudviklet vaccuum sugesystem. Umiddelbart smart, men det giver den noget akavede risiko, at TV’et faktisk i yderste konsekvens kan falde ned af væggen, hvis alle 4 batterier løber tør for strøm. Hvilken ingeniør har lige gennemtænkt den løsning? Det er magasinet The Verge som har opsnappet den del.

Vi var forbi Displace stand på CES og så deres trådløse OLED TV i aktion. Indtil videre er de TV forbeholdt det amerikanske marked, men førstehåndsindtrykket er at der bør holdes ekstra øje hvis de senere lander i Europa.

 

 

Det vi så udstillet var samples i en tvivlsom samlekvalitet. Det ændrer sig forhåbentlig inden lanceringen.

Prisen for et 55″ trådløst Displace OLED TV er $3.000, omregnet ca. 21.000 kr. med dagens kurs. Men så får man også et 100% trådløst TV, modsat konkurrenterne som kræver et strømkabel. Her ved lanceringen sælges det kun i USA.

Vægten er 9 kg. så er der brug for at tage det 55″ TV med rundt, så er det en mulighed.

 

 

Displace TV funktioner og specifikationer

Et ægte trådløst tv: Displace TV har ingen ledninger og ingen porte. Langtidsholdbare genopladelige batterier anvender Displace’s proprietære hot-swappable batterisystem.

Du skal blot sætte tv’et fast på enhver væg: Super letvægts 55″ 4K Displace TV bruger proprietær aktiv sløjfe vakuumteknologi – ingen vægmontering er nødvendig.

Skab et tv i enhver størrelse: Klik flere 55″ 4K Displace-tv’er sammen for at skabe et tv i enhver størrelse – f.eks. kan du kombinere fire tv’er for at skabe et 110″ tv.

Interager med håndbevægelser – ikke flere fjernbetjeninger! Brugere kan nemt gennemse og afspille indhold på Displace TV ved hjælp af deres hænder ud over touch- og stemmegreb. Brugerne skal blot trykke med håndfladen for at afspille, knibe for at zoome ind eller ud eller bogstaveligt talt række ud og gribe fat i det, der er på tv’et, og kaste det over på et andet Displace TV i hjemmet. Indholdet flyttes på magisk vis fra et Displace TV til et andet, når brugeren bevæger sig mellem rum via proprietær computer vision-teknologi.

Hvad er der i æsken:
– 55″ 4K trådløst Displace TV (et, to eller fire tv’er, afhængigt af den købte pakke)
– Batteriopladningsenhed
– En basisenhed

Dimensioner (BxHxD): 122,5 x 70 x 3 cm

Hardwarespecifikationer:
– Displace TV: 55″ OLED-panel, 4K-kamera, Wi-Fi 6E
– Basisenhed: Base unit: AMD CPU, NVidia GPU, Wi-Fi 6E

Batterier: Fire genopladelige batterier pr. tv og batteriopladningsenhed

Batterilevetid: En måneds samlet batterilevetid for hvert Displace TV, baseret på et gennemsnitligt forbrug på seks timer om dagen; Batterierne kan oplades individuelt, mens TV’et fortsat er fuldt funktionsdygtigt.

Markedslancering: USA

Kilde: Displace TV

Annonce:
Forrige artikelTP-Link lancerer nye smart home-kameraer
Næste artikelI den mere fjollede ende af smarthjems-trenden
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.