Forside * Nyheder

TP-Link lancerer nye smart home-kameraer

-

TP-Link har netop lanceret en række nye smart home-kameraer ved CES 2023.

Det nye udendørs sikkerhedskamera Tapo C325WB, der understøtter WiFi, kommer med et stort objektiv med høj blænde og en overlegen sensor, der optager billeder i naturlige farver og med levende detaljer, selv ved mørke lysforhold.

Annonce:

Takket være en speciel algoritmechip kommer Tapo C325WB også med opgraderede AI-detektionsfunktioner. Kameraet er desuden IP66-klassificeret for vandtæthed – så hverken blæst, regn eller støv står i vejen.

 

De nye lanceringer byder også på det batteridrevne 2K QHD-sikkerhedskamera, Tapo C425, der ligeledes understøtter Wi-Fi. Kameraet og kommer med et 10.000 mAh-batteri, der med magneter sættes op på enhver overflade. Desuden kan man tilkøbe A200 solpaneler, så kameraet hele tiden kan lades op via solenergi. A200 holder ikke kun kameraet tændt året rundt, men hjælper dermed også med at reducere energiforbruget.

 

Det nye udendørskamera Tapo C420S2 kommer ligeledes med 2K QHD. Det resulterer i helt skarpe videoer og billeder, også om natten, takket være Starlight-sensor og Full-Color Night Vision.

Det trådløse kamera kører desuden på et genopladeligt og aftageligt batteri, så du ikke skal bekymre dig om kabeltilslutninger og strømtilførsel. Det smarte sikkerhedskamera kommer desuden med en række AI-funktioner, der kan identificere mennesker, kæledyr og biler. Hvis et ukendt ansigt dukker op, kan brugeren eksempelvis blive underrettet via en notifikation. Kameraet kommer også med både lys- og lydalarm, når der registreres bevægelse.

Er brugeren ikke hjemme, men får leveret en pakke, har kameraet også en indbygget mikrofon og højttaler, hvilket resulterer i muligheden for tovejslyd.

 

Pris og tilgængelighed

Pris og tilgængelighed er endnu ikke kendt.

 

Andre CES nyheder. Se også: CES Tema

 
 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.