Forside * Featured

TEST: Netgear Orbi RBK863 – WiFi 6 Mesh der virker

-

Kigger du efter et WiFi 6 netværk med mesh der bare virker, kunne Netgear Orbi RBK863 være en løsning, men den kommer med en høj pris.

Drømmer du om at få et out-of-the box WiFi 6 sæt, der understøtter ethernet hastigheder på op til 10 gigabit, så har Netgear Obi RBK863 måske det du leder efter. Vi har testet sættet der kommer med en router og to mesh satelitter. Sættet koster hele 10.490 Kr. kroner, men så kan du også dække op til 800 kvadratmeter med trådløst WiFi 6 netværk.

 

Annonce:

Design og Installation

Netgear Orbi RBK863 kommer i en kasse der har routeren og to ekstra mesh satellitter. De ligner hinanden, og eneste forskel er at router delen har en 10 gigabit WAN port, så du kan tilslutte lynhurtig fiber hvis du har adgang til det. Det skal dog siges at de andre LAN porte på både router og satellitterne er 1Gbps.

 

Sættet kommer enten i sort eller hvid, og modellen vi testede var et sæt med 3 i sort. På bagsiden finder man ethernetporte og indgang til strømforsyning, ligesom der er en knap til at forbinde mellem router og satellit.

Installationen tager ikke langt tid. Du scanner blot QR koden på routeren, og så kan du sætte det hele op via Netgears app. Satellitterne sættes op en efter en, og kan både køre kablet bachaul eller trådløst mesh.

 

Jeg har en 1000/100 forbindelse, og på min Macbook med WiFi 6 fik jeg fuld udbytte på en speedtest

Rigtig god Mesh funktionalitet

Jeg satte routeren i stuen, og en satellit på 1. sal, der også dækkede 2 sal, og den anden satellit i kælderen, og jeg havde fin dækning fra kælder til kvist (Har kælder, stue, 1. sal og loft). I haven havde jeg også fin forbindelse, og den fangede den fra første sal.

Den har ikke WiFi 6E og det kan for nogle godt være en show-stopper, især med den høje pris, men hvis du primært har WiFi 5 og 6 enheder, så får du virkeligt en god ydelse, og den er klart bedre end Google Nest Pro, som jeg også har testet.

 

OpenVPN og Netgear Armor

Netgear har et samarbejde med Bitdefender, der gør du kan beskytte enhederne i dit netværk mod virus og malware, og sammen med pakken får man et 30-dages prøve abonnement. Derefter har det en omkostning. Det er ikke noget jeg testede, da jeg kører et andet produkt på mine Windows PC’er.

Men en ting som fik mig til at klappe i hænderne er Netgear Orbi RBK863’s understøttelse for OpenVPN. OpenVPN er en rigtig robust VPN løsning, og for dem som har behovet, så får du med dette en rigtig god måde at koble dig på dit hjemmenetværk når du er på farten.

En af fordelene ved at have en VPN forbindelse til hjemmet, er at du kan styre de fleste af dine netværksenheder på rejser, men også hvis du f.eks. er udenfor EU, og gerne vil se dansk TV eller streaming, så kan du koble dig på dit hjemmenetværk og så tror både TV 2 Play og YouSee at du stadig sidder hjemme i stuen og ser med.

OpenVPN virker med både Windows, MacOS, Linux, Android og iOS, så uanset hvad smartphone, tablet eller computer du har, så kan du finde en OpenVPN klient der virker.

 

App er let at bruge

App’en er rigtig brugervenlig, og den er god til at guide dig igennem de forskellige funktioner du har til rådighed, og ønsker du at sætte forældre kontrol op, er der funktioner du kan implementere. Nogle af dem koster penge, og det er lidt skuffende, at når du har kastet over 10.400 DKK for en router, så er der en premium ekstra omkostning. Det samme gælder Netgear Armor der beskytter mod forskellige typer af angreb. Også det har en ekstra årlig omkostning hvis du vil gøre brug af det. Det skal siges, at sætter du din router ordentligt op, og ikke åbner alle mulige porte, er du som oftest rigeligt beskyttet når det gælder angreb fra nettet.

Du kan sætte gæstenetværk op vis app’en, så gæster i dit hjem ikke skal bruge dit private net, og ikke have adgang til dine egne netværksenheder.

 

Konklusion

Netgear Orbi RBK863 satellit sæt med WiFi 6 giver en enorm god dækning og hvis du gerne vil have god dækning i et større hus kan det godt være den rigtige løsning, men det koster mange penge.

Hvis du vil ofre den store sum på over 10.400,-, så får du til gengæld et solidt WiFi 6 netværk. Men der findes billigere løsninger hvis du ikke skal dække et kæmpe hus.

Det ændrer dog ikke ved at recordere.dk giver Netgear Orbi RBK863 et “anbefaler” logo, fordi hvis du vil ofre de mange penge, så får du også et godt netværk.

Pris og levering

Vi har ikke kunne finde en dansk forhandler af Netgear Orbi RBK863 sættet, som kan bestilles direkte hos Netgear. Prisen er på deres hjemmeside 10.490,- , og du kan faktisk få storebror med 6E for et par tusinde mere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.