Forside * Featured

Her er den ny Xbox

-

Sort finish og dobbelt så meget lagerplads, til en lidt højere pris

En ny version af Xbox Series S er netop landet på hylderne i butikkerne. Denne model byder på dobbelt så meget lagerplads som den oprindelige hvide Series S og kommer nu i en sort finish.

Annonce:

Den sorte farve gør konsollen mere diskret, hvilket for mange kan gøre det nemmere at integrere den i deres TV-setup.

Flere brugere af Xbox Series S har været frustrerede over den begrænsede lagerplads på den hvide model, som kun rummer 512 GB. Grundet operativsystemets krav, inklusive funktionen “Quick Resume”, som giver mulighed for hurtigt at genoptage seneste spil uden ventetid, står brugerne kun med 364 GB reel lagerplads.

Dette var allerede en udfordring ved lanceringen, men med spil, der konstant vokser i størrelse, er denne begrænsning blevet endnu mere udtalt, især for fans af de store “AAA”-spil.

Den nye opgraderede version tilbyder nu 1 TB, hvilket svarer til den dyrere (og mere kraftfulde) Series X model. I praksis har denne nye konsol omkring 800 GB tilgængelig for spil.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Den ekstra lagerplads koster lidt. Hos Elgiganten, som er en af de butikskæder som har fået nyheden på hylderne, der koster den hvide Xbox Series S kr. 2.399,- mens den nye sorte udgave koster kr. 2.699. Så 300 kr. ekstra for mere plads og sort finish.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.