Forside * Featured

Google indgår forlig i sag om inkognito-sporing i Chrome

-
Foto: Shutterstock.com

Google har accepteret et forlig i en kollektiv retssag om privatlivskrænkelser

Google indgår forlig i retssag om privatlivets fred. Google var anklaget for at spionere på brugere, ved at spore deres internetbrug når de brugte inkognito-tilstanden til privat browse i Chrome. Det skriver Business Insider

Anklagen blev indgivet som et gruppesøgsmål tilbage i 2020, hvor det blev hævdet at Google fejlagtigt forsikrede brugerne om, at deres internetaktivitet ikke blev sporet i inkognitotilstand. Alligevel påstod sagsøgerne, at Googles reklameteknologi og tredjepartswebsteder, der anvendte Google Analytics eller Google Ad Manager, fortsatte med at indsamle data om brugernes aktiviteter, selv under denne private browse.

Annonce:

Sagsøgerne fremførte, at Google indsamlede omfattende informationer om brugerne, selvom de formodede at være beskyttede af inkognitotilstanden. Forligsbetingelserne er ikke offentliggjort, så det er endnu ukendt hvad forliget endte med. Men der er formentlig tale om et anseligt beløb, da det oprindelige krav var på 5 milliarder dollars (knap 34 milliarder kroner) til brugerne. En dommer skal stadig godkende aftalen, og advokaterne planlægger at forelægge den endelige aftale for retten inden den 24. februar.

Google og sagsøgernes repræsentanter har ikke øjeblikkeligt kommenteret sagen over for Business Insider.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.