Forside * Featured

Her er de nye 2024 iPads fra Apple – iPad Pro får M4 chipset

-
Screenshot

På et video event præsenterede Apple deres nye iPad Pro og iPad Air. Og udover hurtigere chipset og OLED skærme på PRO var det mest endnu mere af det samme.

På en video event, var Apple klar med deres nye line-up af iPads, hvor både iPad Pro og iPad Air fik en fortjent opdatering. Og så var der også lidt nyt spændende tilbehør til iPad familien.

Og Apple har brug for at interessen stiger for iPads, for tablet-markedet har generelt været faldende et godt stykke tid nu.

Annonce:

 

Screenshot

iPad Air var de første der blev præsenteret

Den nye iPad Air kommer i to størrelser: 11″ Air og 13″ Air, og det er første gang man kan få Air modellen i to størrelser. Den 13″ er så den største i iPad familien lige nu. Skærmene er stadig LED, og understøtter split-view, så du kan køre apps side om side. Og kamera understøtter Center Stage og er placeret på siden, så du har kameraet over skærmen når du bruger tastaturet.

Der er også nye højttalere med endnu mere bas. Og den kommer i 4 forskellige farver.

Air serien kommer nu med Apples M2 chipset, og er op til 3x hurtigere end forgængeren.

 

Screenshot

Modellerne kan fås med 128GB, 256GB, 512GB og 1TB lagerplads.

Se priserne i bunden.

 

Screenshot

Her er de nye ipad Pro – Nu med OLED skærm

De nye iPad Pro får OLED skærm i stedet for mini-LED som ellers var på de forrige modeller. Og kommer med 11″ og 13″ skærm. Men det er faktisk to OLED paneler der lægges sammen, og Apple kalder det “Tandem OLED”. Du får op til 1000 nits lysstyrke, og 1600 Peak lysstyrke.  Du får både XDR og HDR understøttelse, og med OLED som Apple kalder Ultra Retina XDR.

LÆS OGSÅ: Apple overrasker med ny AI-stærk M4-chip

Apple sprang M3 over og gik direkte til M4 chipsettet, og det kan du ikke engang få på Mac endnu. Den kører med 3nm teknologi, og lover en performanceforbedring på på til 3x i forhold til forgængeren. M4 kan levere samme ydelse som M2 og kun bruge 50% af strømmen. Og så kan den naturligvis yde endnu højere performance når der er brug for det.

Screenshot

M4 har også fået en endnu hurtigere Neural motor, og i M4 understøtter meget mere AI lokalt. Op til 38 billioner operationer i sekundet i chipsettet.

Apple har forbedret deres køling på den nye model, og tilbyder op til 4X hastigheden på nogle typer opgaver i forhold til forgængeren.

 

Screenshot

iPad Pro er blevet endnu tyndere, og har fået en voldsom design opdatering. Den er 5,1 mm tynd, og den store 5,14mm tynd. Det er det tyndeste Apple produkt nogensinde.

Der er kommet et opdateret 12MP kamera med 4K Prores video, og LIDAR scanneren er også blevet opdateret. Front-kameraet flyttes fra top til side, så det passer til brugen når den er i et Magic Keyboard.

Du kan få iPad Pro med op til 2TB lagerplads. Se priserne i bunden.

 

Screenshot

Nu kommer der funktionstaster på Magic Keyboard og en ny Pencil

Apple har også opdateret Magic Keyboard til iPad Pro, og det kommer til både 11 og 13″ modellerne. Og så er der en bedre touchpad.

Screenshot

Apple præsenterede også en helt ny Apple Pencil Pro som er kompatibel med både iPad Pro og de nye Air modeller. Den får nye kontroller direkte indbygget i pencil, som gør du kan klemme på den, og så pop’er der en pencil-menu op på iPad’en. Der er også kommet haptisk feedback direkte indbygget i Pencil Pro, der gør du kan mærke når f.eks. tegninger sidder præcist placeret.

 

Ny Final Cut Pro og Logic Pro til iPad Pro.

Final Cut Pro og Logic Pro fik begge opgraderinger til iPad Pro, da iPad Pro nu har så meget performance at de kan levere næsten samme ydelse som en MacBook Pro. På Final Cut er der kommet en ny funktion, hvor man kan sammensætte flere kamera fra f.eks. iPhone ind i Final Cut via Final Cut Camera funktionen, som kan gøres både trådløst og via Thunderbolt i Prores RAW.

Logic Pro 2 giver brugere mulighed for tage et komplet musik studio med på farten. Og den har fået “Stem splitter” som via AI laver rene stemme spor ud af almindelig musick.

 

Danske priser

iPad Air

  • 11″ fra kr. 5.499,-
  • 13″ fra kr. 7.499,-

Leveres i farverne space grey, blå, lilla og stjerneskær

iPad Pro

  • 11″ fra kr. 9.299,-
  • 13″ fra kr. 11.999,-

Leveres i farverne sølv og space black

Magic Keyboard til iPad Pro

  • 11″ kr. 2.699,-
  • 13″ kr. 3.099,-

Leveres farverne hvid og sort

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.