I et brud med adskillige årtiers markedspolitik, forhandler Trump-administrationen angiveligt nu med Intel om at lade staten købe sig ind i chipfirmaet, ligesom i Kina.
Lige siden privatiseringsbølgen begyndte at rulle hen over verden i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, anført af statsledere som Margaret Thatcher og Ronald Reagan, har det været upopulært i vesten at lade staten eje store virksomheder.
Efter 2. verdenskrig var der behov for at garantere befolkningerne i Europa, USA og Japan sikker adgang til alt fra energi til transportmidler for at få økonomien til at rulle igen. Ved overgangen til 1980’erne mente ovennævnte ledere dog, at målet var nået, og at det nu var tid at lade markedet og individuelle borgere råde over samfundsøkonomien.
Det betød et frasalg af stats-ejede eller -drevne virksomheder i vestlige lande, der fortsatte langt ind i det nye årtusinde. Kun, når en større krise satte ind og en af de kritiske, private sektorer risikerede at sætte befolkningens velfærd i fare (som f.eks. under finanskrisen i 2008-2009) så vi lande som USA og regioner som EU lade staten overtage private virksomheder – og det var altid midlertidigt.
Men måske er der et holdningsskift på vej – i hvert fald i den amerikanske regeringstop. Her overvejer Trump-administrationen nemlig nu at købe sig ind i, hvad der indtil for nylig var en altdominerende, amerikansk chip-producent: Intel. Det skriver Bloomberg.
Intels krise
For faste Rec.dk-læsere er det næppe nogen hemmelighed, at Intel har problemer, og har haft det lige siden ARM viste sig som værende en mere langtidsholdbar chip-arkitektur end Intels x86. Siden gik et AI-kapløb i gang, hvor der var mere behov for den parallel-ydelse, man finder i GPU’er, og det fik naturligvis NVIDIA til at eksplodere, både når det gælder markedsværdi og omsætning.
Intel-konkurrenten AMD havde også mere erfaring med GPU’er end Intel og det har sat den tidligere så dominante virksomhed noget bag om dansen. Men der er bred enighed på tværs af det politiske spektrum om, at USA ikke må miste sin ledende position på chip-markedet til Kina.
Uden chips, intet moderne samfund, og som vi så under chipmanglen efter Corona-pandemien, får et mindre udbud af chips prisen til at stige på alt muligt, fra biler til køkkenudstyr. Hvis Intel for alvor går til bunds, kan et kinesisk firma enten hurtigt fylde hullet i markedet eller overtage Intel og alle selskabets immaterielrettigheder.
Det ville i givet fald få USAs chip-dominans til at gå i knæ, og det er formentlig derfor, Trump nu overvejer en statslig kapitalindsprøjtning til Intel. Det flugter tæt med en aftale, Trump netop har lavet med NVIDIA og AMD om at de skal lægge 15% i statskassen for chips de eksporterer til Kina. Det skal sætte yderligere grænser for, f.eks. hvor mange AI-chips sælger til Kina – noget, der i forvejen er stærke restriktioner på.
Lidt ligesom Kina
Overvejelserne sker angiveligt efter at Trump har mødtes med Intels direktør, Lip-Bu Tan, tidligere på ugen. Der var noget luft, der skulle renses mellem de to, efter at Trump havde udtalt, at Intels bestyrelse burde fyre Tan på grund af hans forbindelser til Kina.
Lip-Bu Tan er født i Malaysien og uddannet i Singapore og siden i San Francisco. Han har boet i USA siden starten af 1980’erne. Ved siden af Intel-jobbet kører han dog en venture-kapitalfond, der har investeret kraftigt i kinesiske tech-virksomheder, inklusive nogle, der er delvist statsejede. Det var disse forbindelser, som var faldet Trump for brystet.
Hvis den amerikanske stat vælger at investere mere permanent i Intel, kan det blive på en måde, der netop minder om de delvist statsejede, kinesiske tech-firmaer. Måske netop af denne grund har hverken Intel eller Trump-administrationen ville udtale sig om overvejelserne, men siger begge at de ”ikke kommenterer på spekulationer og rygter”.
Selvsamme spekulationer og rygter fik dog Intel-aktien til at stige torsdag, så den ved markedsluk lå 7,4% over, hvor den startede samme morgen. Hvis ovenstående bliver til virkelighed, vil det være tredje gang, Trump-administrationen gør op med idéen om at staten ikke skal eje virksomheder.
I juni blev det meddelt at den amerikanske stat ville købe en stor bid af stålgiganten U.S. Steel for at sikre, at en fusion med den japanske konkurrent Nippon Steel kunne gå igennem. Og i sidste måned investerede det amerikanske forsvarsministerium 400 millioner dollar i firmaet MP Materials, der udvinder sjældne jordarter, og lånte firmaet 150 millioner oven i hatten. Dermed ejer staten 15% af MP Materials og er den største investor.
