Forside Produkter Connected Home

Endelig: Philips Hue pærer med lille sokkel

-
Philips Hue kommer som kertepærer med lille E14 sokkel

Philips Hue lancerer pærer til den lille E14 fatning, i både hvid og farvet.

Hue tager nu et stort skridt på vejen mod det komplette digitale intelligente lyssystem til hjemmet. Philips lancerer nemlig nu de længe ventede Hue-pærer til den lille E14 fatning.

Med lanceringen af de nye E14 LED-pærer, så kan endnu flere af hjemmets lyskilder forbindes digitalt. Philips skønner at de, med disse nye pærer, nu kan dække mere end 80% af et typisk dansk hjems lyskilder, med mulighederne indenfor Hue-systemet.

“E14 er et af de mest efterspurgte produkter, der gør det muligt at integrere Hue i de fleste lamper. Lanceringen er derfor et afgørende og stort skridt mod komplet integration af intelligent og personlig belysning i hele hjemmet”, fortæller Andreas Bahnsen, produktchef for Philips Hue i Norden.

 

Annonce

 

 

Kertepærer

De nye Hue-pærer er af typen kertepærer. Det er den aflange type af pærer som ses på billederne her.

Pærene med E14 sokkel kommer i to udgaver:

  • En hvid, der kan gengive alle nuancer af hvid, lige fra køligt dagslys til blødt eftermiddagslys.
  • En farvet, der udover de hvide nuancer kan gengive mere end 16 millioner forskellige farver.

De udvendige mål er 39 x 117 mm. inkl. sokkel, og lysstyrken kan reguleres op, til hvad der svarer til en 40 Watt pære.

 

 

Styr pærene via app, kontakt eller bevægelsessensor

E14, som kan styres fra Hue app’en, eller fra de forskellige kontakter og bevægelsessensorer i Hue-familien, kan tilpasses personligt, ligesom app’en også har en række allerede indstillede scener.

Både de prædefinerede scener eller de personlige scener, som hver enkelt bruger skaber, kan understøtte dagligdagens rutiner og behov.

For eksempel med blid opvågning, når E14 imiterer en rolig solopgang og gør det lettere at komme ud af sengen om morgenen.

 

 

Kompatibel med andre smart home-favoritter

Hue-systemet er kompatibelt med mere end 600 apps, produkter og platforme fra smart home-udviklere som Amazon Alexa, Apple HomeKit, Google Home, Nest og Samsung SmartThings.

De mange muligheder for at integrere Hue-systemet gør det nemt både at komme i gang og løbende føje nye løsninger til det smarte hjem.

Pris og tilgængelighed

  • Philips Hue E14 kertepære i hvid koster kr. 259,-
  • Philips Hue E14 kertepære i farvet koster kr. 449,-

Pærene vil kunne forudbestilles hos udvalgte forhandlere fra d. 20. marts.

De kommer på gaden i slutningen af april.

 

 

Fakta

Philips Hue E14 er en kerteformet LED-pære (maks. 470 lumen tilsvarende en 40W pære), der fås i white ambiance (hvid) med alle nuancer af hvid fra kølig blå til varm gul eller i white and color ambiance (farve), som kan gengive mere end 16 millioner farver.

Udvendige mål: 39 x 117 mm (inkl. sokkel).

Begge pærer kan dæmpes og dækker farvetemperaturer fra varm hvid til koldt dagslys – 2200k – 6500k. E14 LED-pærerne er de nyeste medlemmer af Hue-familien, som inkluderer: E27 og GU-10 spot foruden et stort udvalg i lamper og tilbehør.