Forside * Nyheder

Ultra tynd High End DVD afspiller fra Samsung


Julen nærmere sig og her er en idé til en flad gave der passer perfekt ind under juletræet.


Det er Samsung der har sendt den første DVD afspiller, DVD-HD945, med High Definition Multimedia Interface (HDMI) til en overkommelig pris og samtidig er det en afspiller der kan supplere de fleste DVD Recordere med nye afspilningsmuligheder.


Den afspiller de fleste formater; DVD, DVD-R, DVD+R, DVD-RW, DVD+RW, DivX, VCD, SVCD, JPEG CD, Audio-CD, MP3 CD og WMA CD for nu ikke at glemme SACD og DVD Audio.  Sjældent har vi set så mange formater i én afspiller!


Den har med sine kun 49 mm højde et ultra tyndt design, og med 43 cm i bredden og 20 cm i dybden må den være en af markeds mindste DVD afspillere.


Der er Dolby Digital dekoder og DTS udgang.  Samsung kalder deres hurtigspoling for Super Scan Play og den svarer til 128 gange normal hastighed.


Udgangene er bl.a SCART, S-video, digital ud, komponent og som nævnt HDMI.


Prisen ligger på 2.000-2.500 kr


Samsung

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.