Forside * Nyheder

YouSee omlægger kanaler


Det er her i dagene op til jul, at YouSee bytter rundt på kanalerne imellem pakkerne.


Grundpakke
I Grundpakken kommer du til at kunne se TV 3 og TV 4, så du bl.a. får mulighed for at se flere udenlandske topfilm og flere komedier, dramaserier og dokumentarer. SBS NET udgår fra Grundpakken.


Mellempakke
I Mellempakken kommer TV 2 Zulu, TV 2 News og 6’eren, som er en helt ny kanal for moderne mænd. Det giver dig et tv-program spækket med underholdning, topfodbold og nyheder døgnet rundt. CNN udgår af Mellempakken, men kan fortsat ses i Fuldpakken.


Fuldpakke
I Fuldpakken kommer du til at kunne se og høre endnu mere tegnefilm og musik, når Nickelodeon og Vh1 udvider deres sendetid. I det nye år vil Nickelodeon sende fra 6 til 18 og Vh1 hele døgnet.


 


Arbejdet er i gang


Kanalomlægningen har allerede fundet sted i Trekantsområdet, mens Region Hovedstaden omlægges mandag den 15/12.

Tirsdag den 16/12 gælder det Region Sjælland og Region Midtjylland, mens resten af Region Syddanmark følger onsdag den 17/12.

En række selvstændige forsyningsselskaber opkøbt af YouSee, som Køge Fællesantenne og Esbjerg TV-forsyning, omlægges først lige efter årsskiftet.


 


Kilder: YouSee og tvnyt.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.