Forside Nyheder

Naim klar med et alt-i-et anlæg


Naim Unity. Alt i en ? for alvor


Det er ikke nemt at være producent af audio grej, med alle de nye muligheder der er i dag for at hente og afspille musik. Sammen med afspilning af CD og radio, kan man nu downloade musik, streame via netværk både med ledning og trådløst. Dertil kommer, at vi kan lægge musik på en USB pen og med Mp3 afspillerne kan vi have musik i lommen. Og som om det ikke var nok, er vinyl også på vej til at få en renæssance.


Forstil dig, at man kan integrere alt dette i en enkelt maskine; integreret forstærker, CD afspiller, DAB/FM tuner, Internet radio, iPod dock, digital til analog konvertering, netværksafspiller og streaming. Og kombiner alt dette med den legendariske Naim lyd og så står du med en Naim Uniti.


 



Naim Uniti er den første alt i en afspiller fra det engelske selskab. Den kombinerer ti indgange, en 50 watt per kanal integreret forstærker baseret på Nait 5 og en CD afspiller baseret på den roste CD5i, samt en digital til analog konverter med et output filter som stammer fra udviklingen af CD5X. Sammen med alt dette, har Uniti en DAB/FM tuner af høj kvalitet og muligheden for at afspille streamet lyd filer trådløst fra UPnP servere eller Internet radiostationer og separat input til USB Penne samt afspilning direkte fra iPod og andre MP3 afspillere. Naim Uniti klarer det hele. Der mangler blot et sæt højttalere.


Alt i en maskinen har et analogt hjerte, men det er de mange digital muligheder, der udskiller netop Naim Uniti fra mange andre lignende produkter. Uniti dækker en lang række audio formater såvel som audio kilder, så sammen med CD, Fm og Dab radio, og iRadio i forskellige kvaliteter, kan der afspilles MP3, WMA, AAC, Apple Lossless – fra iPod, FLAC og WAV. Og takket være den interne DAC er eksterne audio kilder, såsom Satellit TV og spillemaskiner også en leg.


 



Alle disse muligheder betyder dog ikke meget såfremt brugerfladen ikke fungerer. Også dette er der styr på. Brugerfladen og navigationen er simpel. Naim Uniti finder DAB eller iRadio uden problemer, den forbinder sig til netværket og finder UpnP server baseret musik filer automatisk, og den præsenterer det hele på et stort frontdisplay. Naim Uniti arbejder også sammen med iPod enheder uden problemer. Man skal blot tilkoble iPoden til stikket, ved at bruge Naims special designede iPod kabel, n-Link, og Uniti overtager både kontrol og viser indholdet på iPoden – og batteriet bliver opladt samtidig.


Det er med andre ord spændende tider for audio entusiaster og Naim Uniti er kommet til rette tid – eller som Naim selv siger om produktet: Alle for en, og en for alle.


 


Pris og tilgængelighed


Naim Uniti er kommet til landet, og kan opleves hos Lydspecialisten i Aalborg.


Prisen er kr. 22.200,-


 



 


Specifikationer



 


Kilde: Lydspecialisten

Annonce