Forside CES CES 2010

CES 2010: Bag om Samsung pressemøde


Dagen op til CES holdt flere fabrikanter pressemøder. Se her hvordan det foregik.


Det var første gang at vi deltog på CES, så måden pressemøderne foregik på, kom noget bag på os. Vi er vant til pressemøder af forskellig art, også de større som eksempelvis dem på IFA i Berlin. Men CES var helt anderledes.


 


CES press day


CES dækkes af omkring 5.000 pressefolk, hovedparten fra USA. Og de hungrer efter nyheder, og kaster sig derfor “frådende” ind i kampen om at dække pressemøderne dagen inden CES.


Den slags pressemøder vi kender til, kan man bare møde op 5-10 min. før, vente til dørene åbnes og finde sig en plads at sidde. Sådan er det ikke på CES. Her stiller de første sig i kø 1½ time før det tidspunkt pressemødet er annonceret til, og indtil dørene åbnes vokser køen stødt og roligt til den er flere hundrede meter lang, og indeholder 1000 eller flere personer.


Dem der kommer sidst i køen, risikerer ikke at kunne komme ind. Dørene til pressemødet lukkes, når rummet er fyldt op.


Og da der er afsat et kvarter imellem hvert pressemøde, så er det umuligt at gå fra det ene til det andet, som systemet ellers oprindelig var tænkt.


Nå, men vi nåede med til LG, Toshiba, Samsung, Panasonic og Sony pressemøder den dag.


Vi skippede Pioneer, da de kun fortalte om bilstereo og navigation til det amerikanske marked, samt Sharp der ligeledes havde mest fokus på det amerikanske marked. Det gav sig bl.a. udslag i, at de havde to lange køer til pressemødet. Den ene for amerikanske journalister og den anden for internationale, og så lukkede de alle de amerikanske ind først … og kun hvis der var plads i lokalet, kunne de internationale få lov at kigge med.


At vi ikke dækkede selve pressemøderne dengang, med billeder og video, skyldes de kaotiske forhold. Vi forbrugte hele dagen med at stå i kø, lytte, stå i kø, lytte osv. Og da dagen var omme, skulle vi videre med forberedelserne til det mere vigtige: Selve udstillingen.


 


Samsung pressemøde


Pressemøderne var også meget varierende i indhold. Nogle gav os lidt, andre lidt mere; Men i sidste ende var det jo kun en præsentation af de nyheder, som vi aligevel fik så rigeligt på anden måde senere. Både via pressemeddelelser, og ved at besøge selve udstillingen.


Men i skal ikke snydes for lidt af oplevelsen. Et af de bedste pressemøder, efter vores mening, var Samsungs. De gav en rigtig god præsentation, med interessant indhold, og så havde de jo også mange gode produkter med denne gang.


Den første video er klippet sammen af selve indledningen og indtroduktionen, den anden video viser mere om årets lineup af produkter.


 





 





 


Køen


Den sidste video her viser køen til Samsung pressemøde.


Ca. en halv time før det starter, er køen allerede så lang at det tager 1,5 minut at gå ned igennem den. Og der stødte bare flere og flere til.




Annonce