Forside * Nyheder

Nye docks fra Sony spiller musik via Airplay


Sonys nye iDock-flagskib, RDP-XA900ip.


 


X-serien fra Sony er netop blevet relanceret. Der er tilføjet fire docks, der er optimerede til Apple-produkter, men som også kan bruges af andre afspillere via trådløse forbindelser.


Det er ikke kun danske Libratone, der har opdaget, at pænt design, der går hånd i hånd med Airplay-kompatibilitet, er et hit. Sony har netop relanceret den sin X-serie, hvori man nu finder fire docks til iPad, iPhone og iPod, men som også understøtter både Airplay og Bluetooth, så man kan koble sig på trådløst fra andre mobile enheder eller sin laptop via iTunes.


Serien indeholder docks i alle prisklasser. Den største model er RDP-XA900ip, som ifølge Sony leverer “200w musikalsk råstyrke” og koster 4.899 kroner. Den er lavet i børstet aluminium og stof. Den næststørste model er RDP-XA700ip, der leverer 60w effekt, er lidt mindre i den fysiske udformning, og koster 3.799 kr. Den har kun Airplay, og ikke Bluetooth. Dernæst kommer RDP-XF300ip, som ikke har Airplay, men kun Bluetooth. Den kan til gengæld køre på batterier og koster 2.699 kr. Endelig er der lillebroderen RDP-X200ip, der også kun har Bluetooth, og som koster 1.599 kr.


Du kan læse mere om X-serien HER, hvor du også finder flere specifikationer på de nye docks.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.