Forside * Nyheder

Forudbestil den ny iPad til 23. marts



 


Under Apple-pressemødet i San Francisco her til aften kom det frem, at iPad 3 (hvilket den endnu ikke officielt er døbt) kommer til Danmark allerede en uge efter, den er lanceret i Apples hjemland.


Som vanligt får de store lande den først. Men der går kun en uge, fra Apple-fans i de store markeder kan købe den nye iPad, til vi også har den i Danmark. Helt præcis lander den 23. marts i Danmark og 16. marts i store lande som USA, Storbritannien, Tyskland og Japan. Det er fuldkommen i tråd med de forudsigelser, vi tidligere har gjort her på sitet.


Prisen er også lanceret. For WiFi- og 3G-modellerne bliver priserne i USA det samme, som iPad 2 koster nu, altså en startpris på 499 dollar (ca. 3.000 kroner eks. moms) for Wifi-udgaven med 16GB hukommelse ombord. Skal man op i 4G-modellerne starter prisen i stedet på 699 dollar (ca. 4200 kroner eks. moms). Apple holder de samme priser over hele verden, så det er meget sandsynligt, at de danske priser også kan overføres direkte fra iPad 2 til iPad 3.


iPad 2 forventes dog at få et prisnedslag, da Apple stort set altid sænker prisen på de gamle modeller, når en ny kommer frem.


 


Se også: Så er den ny iPad lanceret


Specifikationer på den ny iPad


 


Den kan forudbestilles hos Humac

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.