Forside MWC MWC 2014

Rygte: Samsung Galaxy S5 til februar


Tweet fra chefredaktør på Mobile-Review.com, Eldar Murtazin.


 


Ifølge det seneste rygte er lanceringen af Samsung Galaxy S5 rykket frem til udstillingen Mobile World Congress i Barcelona til februar.


Noget tyder på at udstillingen Mobile World Congress i Barcelona bliver noget mere spændende i år end den har været i de foregående år. Ihvertfald kan vi nu føje Samsung til listen af mobilproducenter, der rygtes at bruge det event til at lancere nye topmodeller indenfor smartphones.


LG ventes at præsentere G3 i Barcelona, afløseren for den populære G2, mens Sony ventes klar med deres nye Xperia flagskib der også.


Hvis Eldar Murtazin, chefredaktøren på Mobile-Reveiw.com, har ret. Så har Samsung valgt et event dagen inden MWC åbner, til at lancere deres næste topmodel: Galaxy S5.


Det skal dog siges at Eldar før har taget fejl i sine forudsigelser, men han var manden der forudsage lanceringsdatoen for Galaxy S4 sidste år.


På en måde giver det også god mening. Altså at Samsung har luret at konkurrenterne fra LG og Sony opruster på MWC i år, og så skyder de deres event ind lige før.


Men selvom S5 måtte blive vist frem på MWC 14, så ventes den først på gaden til april.


Se også: TEMA om Mobile World Congress 2014.

Annonce