Forside Nyheder

YouSee: Gigabit internet fra 2016

-
Foto: Shutterstock. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock. Illustration: recordere.dk

TDC investerer i infrastruktur og vil frem mod 2017 investerer et milliard-beløb i at kunne levere gigabit internet over YouSee coax.

Det kræver nemlig en stor investering i den nuværende infrastruktur at tilbyde den høje hastighed, der også kræver nye modem’er hos kunderne.

I dag kører YouSee med Docsis 3.0, og for at kunne komme over 500 Mbit kræver det Docsis 3,1 protokollen. Desuden vil TDC bringe fiberkablerne tættere på hver enkelt husstand, så der ikke er så mange der deler båndbreden på de mange “øer” som i dag.

 

Allerede i udbud

TDC / YouSee har allerede et udbud igang, og man forventer at starte opgraderingen i starten af 2016.

På et pressemøde i dag fortalte Peter Trier Schleid, der er koncerndirektør med ansvar for drift, at det handler om at være på forkant, og have det bedste net. Det skriver Børsen.

“Det at være på forkant med udviklingen og have det bedste net giver nogle gode forretningsmæssige muligheder frem for at have et net, der er gammeldags”

Lige nu er gennemsnitshastigheden på bredbånd hos TDC / YouSee 30 Mbit, men det forventes at den stiger til 100 Mbit inden 2020.

 

Prisen er stadig ukendt

Peter Trier Schleid ville ikke ind på priser, men konstaterede tørt at 300 Mbit i dag koster det samme som 100 Mbit kostede da man introducerede det som hastighed.

YouSee forventer at kunne levere de højere hastigheder til de første kunder inden julen 2016 og at alle 1,3 mio. YouSee-kunder har muligheden senest i 2017.

 

Annonce