Forside Detail

Elgiganten: Tidligere Fona-butikker får omfattende modernisering

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Elgiganten gør klar til at lade de 10 tidligere Fona-butikker gennemgå en omfattende modernisering.

Elektronikkæden Elgiganten overtog i august 10 af de tidligere Fona-butikker.

“Kunderne har givet vores 10 nye centrumsnære butikker en rigtig flot modtagelse allerede, og vi kan se, at de nye butikker supplerer vores 30 store varehuse rigtig godt”, fortæller adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

I første omgang blev der blot udskiftet det mest nødvendige, for at indlemme butikkerne i Elgiganten-kæden, men nu står citybutikkerne overfor en omfattende modernisering.

“I første omgang gjaldt det om at få slået dørene op, så kunderne kunne handle, men vi har en ambition om at ombygge og modernisere samtlige 10 butikker, så de kommer til at være indbydende, friske og med det helt rigtige vareudvalg”, slutter Peder Stedal.

Den omfattende modernisering og ombygning af de tidligere Fona-butikker kommer til at ske henover det kommende år.

Se også: Elgiganten i 3-cifret millionoverskud

 

Annonce