Forside * Nyheder

Fanudgaven af Note 7 lander 7/7

-

Det kan ikke beskrives som andet end en temmelig oplagt lanceringsdato.

Samsung har bekræftet at ’GALAXY Note Fan Edition’, udkommer 7. juli. Altså lander denne nye udgave af Note 7 d. 7/7.

Annonce:

Som vi tidligere har rapporteret, er ’Fan Edition’ den genopstandne version af Note 7, der som bekendt var en temmelig selvantændende affære.

Den nye version er en hilsen til de mange mennesker, der faktisk var superglade for deres Note 7 – altså lige bortset fra brandfaren. Derfor har Samsung også døbt den ’Fan Edition’.

Bortset fra et batteri, der har undergået strengere tests end det oprindelige, er der også andre forbedringer i den nye version, f.eks. har Samsung inkluderet Bixby-assistenten, der blev lanceret med GALAXY S8.

Indtil videre har Samsung blot bekræftet, at den udkommer i Sydkorea. Om den restaurerede Note 7 kommer ud i resten af verden er ikke til at vide med sikkerhed.

Man kunne dog godt forledes til at tvivle på det, eftersom Note 8 allerede skulle være klar til lancering i efteråret.

NB! I det ovenstående link har vi brugt Google Translate til at oversætte fra koreansk til engelsk. Når vi ikke har oversat til dansk, er det fordi oversættelsen var så ringe at, “fan” blev til “ventilator”…

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.