Forside Nyheder

Nu vil Samsung købe displays af LG

-
Foto: recordere.dk

Samsung vil til at producere TV hvor skærmene er leveret af rivalen LG.

LG Display starter en ny produktion op af premium displays i denne måned, og køberen er rivalen Samsung. Det skriver BusinessKorea.

Den nye leveringsaftale er kommet i stand efter at Sharp er stoppet med at levere displays til Samsung.

Så selvom Samsung og LG er to af de største rivaler på markedet nu, så kommer de også til at samarbejde på dette område.

LG Display skal leverer 40″ og 60″ LCD-paneler til en serie af premium TV fra Samsung og leveringen begynder allerede i denne måned.

Ifølge BusinessKorea er der tale om en langtidsaftale som de to har brugt mere end et halvt år på at forhandle igennem.

Der er dog ikke tale om at Samsung skal til at lægge alle æg i kurven hos LG. Nu og her ventes en levering på op mod 1 mio. paneler (displays) per år.

 

Annonce