Forside Produkter HiFi & Surround

Hi-Fi Klubben og B&O PLAY indgår samarbejde

-
Familiefoto med Beoplay A9, A6 og M5. Foto: B&O PLAY

Hi-Fi Klubben og B&O PLAY har indgået et nyt samarbejde, der betyder, at B&O PLAY produkter fremover er at finde i samtlige af Hi-Fi Klubbens 104 butikker på tværs af Europa. “Det perfekte match”, lyder det fra Christoffer Arensbach, administrerende direktør i Hi-Fi Klubben. 

Hi-Fi Klubben og B&O PLAY har besluttet at slå pjalterne sammen i kampen for den gode lyd med et nyt samarbejde. Ifølge administrerende direktør i Hi-Fi Klubben, Christoffer Arensbach, er det den fælles kærlighed til musik, design og kvalitet, der har bragt de to kendte lydvirksomheder sammen.

“Det er ikke hver dag, at to stærke brands i dansk detailhandel finder sammen. Men i det her tilfælde er den fælles kærlighed og passion så stor, at det er et perfekt match. I Hi-Fi Klubben er vi altid på udkig efter brands, der kan hjælpe os med at udleve vores mission om at bevæge mennesker gennem musik. Og når produkterne ikke kun leverer sublim lyd, men samtidig også ser så fede ud og er så lækkert lavet, som tilfældet er med B&O PLAY, er det svært ikke at være en lille smule forelsket,” siger Christoffer Arensbach.

Salgschef i B&O PLAY med ansvar for Norden og Østeuropa, Peter Panduro Lundbergh, ser også stort potentiale for samarbejdet.
 
“Hi-Fi Klubben er kendt og respekteret for sin passion for god lyd og har sat en ære i at sikre sine kunder den rette rådgivning, og det er helt i tråd med B&O PLAYs værdier. Med det nye samarbejde styrker vi vores tilstedeværelse i resten af Europa, hvor vi ser gode muligheder for at øge både kendskabet til brandet og salget af produkter, og samtidig står både Hi-Fi Klubben og B&O PLAY stærkt i især den yngre målgruppe. Så vi ser store perspektiver for samarbejdet,” siger Peter Panduro Lundbergh.

Hi-Fi Klubben er i dag Europas største specialistkæde inden for salg af lyd på tværs af hovedtelefoner, bluetooth-højttalere og trådløse streaming-højttalere.

Hi-Fi Klubbens butikker vil sælge B&O PLAY produkter fra 1.november.

Annonce