Forside Indhold og distribution Film

Nu kommer Netflix’ preview-videobidder til den mobile platform

-
Det kommende interface på Netflix’ mobil-app (Foto: Recordere).

De videobidder, de fleste af os efterhånden er vant til i toppen af vores Netflix-skærmbillede hopper nu også over på den lille skærm.

I forbindelse med et pressearrangement, hvor Recordere var til stede, kunne produktchef Todd Yellin afsløre, at Netflix i april vil indføre et nyt interface i Netflix-app’en på den mobile platform.

Det er ikke et fuldkommen gennemgående redesign, men der vil dukke en ny række op på forsiden, hvor mobile brugere får mulighed for at se de samme videobidder, der normalt automatisk bliver afspillet på tv.

Rækken består af en række thumbnails, man kan scrolle igennem. Når man klikker på thumbnailen, fyldes skærmen af en horisontalt orienteret video på 30 sekunder.

”Vi har testet det i flere måneder”, fortæller Todd Yellin til recordere.dk, og fortsætter:

”og 15 sekunder er for kort tid. Folk gider på den anden side heller ikke se en hel trailer på to minutter og ti sekunder. Det ser ud til at virke med 30 sekunder, men vi tester stadig”.

 

Netflix’ produktchef Todd Yellin fortæller om de nye funktioner i mobil-interfacet (Foto: Recordere).

 

Videobidderne bliver klippet og gjort horisontale specielt til denne funktion på den mobile platform af Netflix’ klipper-hold i deres Hollywood-studie i Los Angeles.

Når man er inde i den horisontale video-modus, kan man scrolle direkte videre til den næste video, lidt som man kan med f.eks. Instagrams og Snapchats ”Stories”-videoer.

”Vi har helt ladet os inspirere af de sociale medie-apps, der viser videoerne på denne måde”, fortæller Todd Yellin toæ recordere.dk, og fortsætter: ”Det er et brugsmønster, som folk kan genkende”.

Så snart, man klikker på videoen for at se hele filmen eller serien, vender videoen naturligvis om igen, sådan at den kan ses horisontalt.

 

Se også

 

Annonce