Forside Nyheder

Discovery sælger OL-rettigheder til DR og TV 2

-

DR og TV 2 sublicenserer tv- og digitale OL-rettigheder for 2022 og 2024 af Discovery

DR og TV 2 har købt OL-rettigheder af Discovery, der selv beholder en ikke eksklusiv del af kagen.

Annonce:

De to tv-kanaler skal transmittere legene:

  • De Olympiske Vinterlege Beijing 2022
  • De Olympiske Lege Paris 2024.

Dette på både TV og digital (streaming og net).

Discovery beholder de ikke-eksklusive digitale rettigheder i Danmark til alle tre OL til og med Paris i 2024, hvor de vil vise alt på streamingtjenesten Dplay og sende fra OL på Eurosport.

“Vi evaluerer løbende vores drift og struktur for at blive mere effektive og finde nye måder at give vores brugere det indhold, de elsker. De ændringer, vi laver nu, er i overensstemmelse med den strategi og vores mål om at have en af de førende streamingtilbud målrettet nordiske brugere og en succesfuld forretning på tværs af Norden”, siger Nicklas Norrby, GM for Discovery Nordic, i en udmelding, og fortsætter:

“Sport er en vigtig del af Discoverys DNA og forbliver en prioritet for os. Vores OL-partnerskab med DR og TV 2 er en stor gevinst for danskerne, fordi vi sikrer bred adgang til dækningen af De Olympiske Lege”.

Hos TV 2 er der glæde over den ny aftale.

“De Olympiske Lege er verdens største event, der følges af milliarder af mennesker i hele verden – og som også samler danskerne, som vi oplevede det senest i Rio i 2016 og i London i 2012. De Olympiske Lege er et væld af sportsbegivenheder, og vi er superglade for, at vi sammen med DR kan præsentere OL for danskerne i 2022 og 2024. Særligt høje er vores forventninger til De Olympiske Lege i Paris, som ligger så tæt på – og uden tidsforskel til – Danmark”, fortæller TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, og DR tilslutter sig glæden:

“Vi er utroligt glade for denne aftale, da De Olympiske Lege er verdens suverænt største sportsbegivenhed. Vi ved, at sport er noget af det, der er allerbedst til at binde os sammen som nation. Derfor er det en vigtig public service-opgave for DR at sikre adgang for hele befolkningen, så vi sammen kan følge de danske medaljehåb og andre højdepunkter”, slutter Henriette Marienlund, Mediedirektør hos DR.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.