Forside Nyheder

Farvel til Boxer – Nu skal det hedde Norlys

-

Er du kunde hos Boxer, der sælger TV-signal over luftbåren antenne, så skal du vænne dig til at navnet skifter fra 5. oktober.

Er du DVB-T kunde via Boxer skal du snart vinke farvel til Robert, der blev brugt til at sende TV-signaler over antenne.

Annonce:

Boxer TV har siden 1. februar 2009 distribueret betalings-tv via det jordbaserede digitale sendenet. Frem til 2017 var det et datterselskab af svenske Boxer TV Access som er ejet af Teracom. Energiselskabet SE (Tidligere Syd Energi) købte Boxer TV i december 2016, og i oktober 2017 var den handel godkendt af konkurrencemyndighederne.

SE gik i 2019 sammen med Eniig og skabte Norlys, der leverer energi, tele og tv til ca. 735.000 andelshavere, med samlet set 1,7 millioner kundeforhold.

Nu “opsluges” Boxer TV så af moderselskabet ved at navnet skifter til Norlys. Det oplyser Boxer TV i en udmelding.

Navn og logo skifter fra oktober, og Boxer-kunder får i disse dage besked fra Norlys om skiftet. Norlys ejer også Stofa og det er planen at også Stofa skifter navn til Norlys på sigt – Der er dog ingen lanceringsplan endnu.

 

Pris og indhold forbliver det samme

Produkter, priser og service fortsætter som i dag.

 

Fakta om skiftet

– Produktnavne skifter både for tv og bredbånd. Der sker ingen ændringer i hastigheder og priser.

– Mine Sider skifter navn til Mit Norlys. Du har fortsat samme brugernavn og password og selvfølgelig de samme muligheder for selvbetjening som i dag.

– Boxer Play bliver til Norlys Play, men appen er stadig helt, som du kender den i dag. Du skal bare opdatere din app, hvis det ikke allerede er sket automatisk. Når den er opdateret, vil der stå Norlys Play.

– Boxer Bonus bliver til Norlyslodder. Du belønnes altså stadig med lodder, som giver dig mulighed for at vinde dejlige præmier hver måned. Og du beholder alle dine nuværende lodder i puljen.

Kilde: Boxer TV

 

Annonce:
Forrige artikelNy, trådløs oplader fra IKEA virker gennem bordpladen
Næste artikelNu giver Samsung Mona Lisa til sine Frame kunder
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.