Forside Nyheder

Pakkebud stjal mobiltelefoner i stor stil

-
Arkivfoto: Henrik Petit / Postnord

Chauffør fra Postnord stjal pakker med nye mobiltelefoner.

En 24-årig mand er blevet dømt for omfattende tyveri af pakker indeholdende nye smartphones, primært iPhones. Det skriver Fyens Stifttidende

Manden var ansat til at køre med pakker hos Postnord i Odense. Jobbet indbefattede at afhente pakker hos erhvervsdrivende og køre dem til Postnords sorteringscentral i Taulov.

Annonce:

Blandt kunderne var City Mobil, en afdeling af TDC Erhvervscenter. Her skulle pakkebudet, i en periode i februar 2019, afhente mobiltelefoner. Forsendelser til deres kunder.

Det var altovervejende iPhones som blev sendt afsted, plus en enkelt MacBook.

Men da forsendelserne ikke nåede frem til kunderne begyndte City Mobil at undre sig, og tog kontakt til Postnord. En sikkerhedsansvarlig herfra vidnede i retten at pakkerne aldrig nåede frem til sorteringscentralen.

Så det der i første omgang virkede som en smart fidus for chaufføren, til at score nogle lette penge, blev forholdsvis hurtigt opdaget. Retten konkluderede at han nåede at stjæle i alt 29 forsendelser.

Manden forklarede i retten at han havde lidt af ludomani, skyldte 150.000 på et billån og var bagud med huslejen.

Flere af telefonerne blev solgt under et falsk navn på Facebook. Men i mindst ét tilfælde skete salget også fra den Postnord varebil som han kørte i.

Sammen med andre forhold, som kørsel under kørselsforbud og et fingeret røveri, fik han en dom på 120 timers ulønnet samfundstjeneste og skal betale en erstatning på 160.000 kr. hvoraf Postnord skal have det meste.

 

Annonce:
Forrige artikelTEST: Sivga P-ll hovedtelefoner – kinesisk luksus
Næste artikelForbrugere taber sager om falske pakke SMS’er
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.