Forside * Featured

Apple vinder en Oscar for bedste film

-
CODA. Foto: PR

Apples film CODA modtog tre Oscar-priser fra Academy of Motion Picture Arts and Sciences

Det er første gang at en film produceret til en streamingtjeneste vinder en Oscar for bedste film. Filmen har dog også gået i amerikanske biografer.

Udover bedste film vandt CODA også en Oscar for bedste birolle (Troy Kotsur) og bedste manuskript (Siân Heder).

Annonce:

CODA er den første film med en overvejende døv rollebesætning i hovedrollerne. Troy Kotsur er den første døve mandlige skuespiller, der vinder prisen for bedste birolle, og forfatter og instruktør Siân Heder fik sin første Oscar nogensinde for bedste tilpassede manuskript.

“Sikke en utrolig rejse det har været siden det øjeblik, vi så “CODA” første gang, til den historiske anerkendelse fra Academy i dag”, fortæller Jamie Erlicht, Apples chef for Worldwide Video i en udmelding, og han fortsætter:

“Det har været en sand glæde at være vidne til den positive indvirkning på menneskeheden, som denne historie og dens forestillinger har haft verden over”.

Filmen er produceret med et forholdsvis lille budget, efter amerikanske forhold: $10 millioner, og fordi den er lavet til streaming på Apple TV+ så har den blot indtjent $1,1 millioner i biograferne.

 

Handling

Filmen handler om 17-årige Ruby (Emilia Jones) som er eneste hørende i en døv familie. En CODA = et barn af døve voksne.

Hendes liv drejer sig om at fungere som tolk for sine forældre (Marlee Matlin, Troy Kotsur) og arbejde på familiens kriseramte fiskerbåd hver dag før skoletid sammen med sin far og storebror (Daniel Durant).

Men da Ruby melder sig ind i gymnasiets korklub, opdager hun, at hun har en evne til at synge, og hun føler sig snart tiltrukket af sin duetpartner Miles (Ferdia Walsh-Peelo).

Ruby opfordres af sin entusiastiske, hårdkogte korleder (Eugenio Derbez) til at søge ind på en prestigefyldt musikskole, men hun er splittet mellem de forpligtelser, hun føler over for sin familie, og forfølgelsen af sine egne drømme.

 

Tilgængelighed

CODA kan ses på streamingtjenesten Apple TV+

Opdatering: Filmen er ikke tilgængelig på danske Apple TV+ endnu. Premieredato ukendt.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.