Forside Detail

Så er det slut: ComputerCity lukker og slukker

-

Så er det slut i Danmark. ComputerCity lukker de sidste butikker og lukker det danske selskab den 11. maj.

Allerede den 21. april er det slut med at handle online på computercity.dk, og den sidste butik i Glostrup lukker dørene for sidste gang den 11. maj.

NetOnNet udsat på ubestemt tid

Ejerne af ComputerCity har haft store problemer med at starte deres nye NetOnNet koncept op, og på deres hjemmeside fortæller de nu “Beslutningen om ekspansionssatsningen for NetOnNet står stadig fast. Men da den planlagte ombygning af vores ejendom desværre har vist sig at blive mere omfattende og tidskrævende end først beregnet, har vi besluttet at udsætte vores etablering af NetOnNet i Danmark.”.

ComputerCity lover service en tid endnu

For at sikre at kunderne ikke føler sig ladt i stikken, har ComputerCity lavet følgende tryghedsløfte, der står på deres hjemmeside.

ComputerCity’s tryghedsløfte
Den 11. maj 2017 lukker vi ned for ComputerCity og vores virksomhed i Danmark. Det er vigtigt for os, at du som kunde føler dig tryg, så vi vil derfor give dig følgende løfte vedrørende:

  • Reklamationer
  • Produktforsikringer
  • ComputerCity kortet & Bonuspoint
  • Gavekort & Tilgodebevis
  • SOS – Hjælp her og nu

Har du handlet i ComputerCity?
Varer der er købt i vores varehus og på hjemmesiden er der 14 dages fuld returret på, fra du modtager varen. Returretten bortfalder, hvis varen er brugt, kvitteringen mangler eller du har købt en vare på bestilling. Kontakt Kundeservice på telefon 70 15 80 00, hvis du har nogle spørgsmål.

Hvordan skal du forholde dig som kunde?

Har du tegnet en produktforsikring hos Solid og ønsker at benytte den?
Klik ind på vores servicepartner og registrér dit ærinde. Glem ikke at vælge Reparationstype: Forsikringssag.

Hvad gør jeg, hvis jeg har et ComputerCity-kort?
Resurs Bank vil fortsat varetage ComputerCity kortet. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dem www.resursbank.dk

Har du et gavekort?
Du er velkommen til at anvende dit gavekort på www.computercity.dk frem til den 21. april 2017 samt i vores varehus i Glostrup til og med den 11. maj 2017.

Har du et SOS-abonnement?
Du kan fortsat føle dig tryg. Såfremt du har købt en aftale med 12 mdr. Telefonsupport eller en 6,12,24 eller 36 mdr. PC og tablet support, så er hjælpen aldrig længere væk end et enkelt telefonopkald. Når du kontakter supporten, bliver du mødt af en kompetent og tålmodig medarbejder, som vil gøre sit yderste for at få løst dit problem.
Supporten kan kontaktes på telefon: 70 22 33 82 eller pr. mail [email protected]
Hverdage mellem 08:00 – 20:00 og i weekenden mellem 10:00 – 18:00 (helligdage undtaget).

Jeg kan godt lide ComputerCity’s service. Hvordan skal jeg nu få hjælp?
Vi vil gøre vores yderste for at guide dig! ComputerCitys kundeservice vil være på nettet og have en lille skranke på Hovedvejen 11, 2600 Glostrup frem til den 28. juli 2017, hverdage i tidsrummet kl. 9:00 – 17:00, som vil blive bemandet af vores dygtige kundeservicemedarbejdere. Her vil vores kunder være velkomne med eventuelle spørgsmål.