Forside * Featured

Snart kan du besøge “Star Wars Land” hos Disney

-
Model af Star Wars Land fra Disney

Disney har ikke kigget sig tilbage siden de købte rettighederne til Star Wars af George Lucas, og nu åbner Disney også to nye “Star Wars Land” i deres Disney parker i Orlando, Florida og Californien.

Det bliver i 2019, at man som gæst i Disney Land i Anaheim Californien, og Disneys Hollywood Studios i Disney World i Orlando Florida kan besøge “Star Wars Land”. De nye temaparker koster 6 mia. kroner at bygge, men så kan du også se både Millennium Falcon på hemmelig mission og mange af de kendte karakterer gå rundt i fuld størrelse.

 

Annonce:

Vist frem på D23 expo i Californien

Disney har sat en stor model frem på den aktuelle D23 Expo, som lige nu kører i Californien, og det har vakt stor begejstring blandt de besøgende. Modellen viser et kæmpe landskab med både figurer og bygninger.

“Det er den mest ambitiøse temapark vi nogensinde har bygget”, fortæller Bob Chapek, bestyrelsesformand for “Disneys parks division”.

Mens du går rundt i parken vil både modstandsbevægelsen og den mørke side forsøge at rekruttere dig, og udfra hvad du vælger, vil du opleve de forskellige områder i parken forskelligt.

Som skrevet byder Disney de første gæster velkommen i de nye parker i 2019.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.