Forside Baggrund

Formel 1 satser på egen streamingtjeneste

-

Trenden mod flere specialiserede streamingtjenester fortsætter i det nye år. Formel 1 vil også have sin egen.

Det er ikke kun indenfor film og tv-serier at flere og flere aktører arbejder på mere selvstændighed, med streamingtjenester der er eksklusiv for eget indhold.

Eliten indenfor motorsport, Formel 1, vil også til at stå mere på egne ben hvad tv-distributionen angår. Det skriver Autosport.

Planerne er ikke offentliggjort endnu. Men Autosport kan fortælle at Formel 1 står overfor en radikal ændring af sin ‘broadcast strategi’ startende med 2018-sæsonen, og en del af de planer er at åbne egen streamingtjeneste.

 

Mere live og mere ‘behind the scenes’

Det er de nye ejere, Liberty Media, der den vej vil tilbyde endnu mere ‘live streaming’ fra løbene krydret med mere bag kulisserne.

Selvom planerne endnu ikke er annonceret, så har Autosport talt med kommerciel chef i F1, Sean Bratches, der fortæller at de ikke har noget valg. De er nødt til at tilbyde mere på streaming for at nå fremtidens publikum.

“We have an obligation to our fans, quite candidly, to ensure that they are able to access our content in any means they want”, lød det fra Sean Bratches, der fortsatte:

“We would be derelict if we pursued a path for anything other than that.”

Han afviser også rygter om at Formel 1 kunne være interesseret i at samarbejde med eksisterende tjenester som Netflix og Amazon. Den nye streamingtjeneste bliver noget de selv står for.

 

Mere liv mellem løbene

De ønsker mere indhold der kan “leve” mellem løbene. Som det er i dag er der en masse fokus under træning, kvallificering og løb – men mellem løbene er dækningen svag. Det vil de forsøge at forbedre med den nye streamingtjeneste.

“We are trying to create content that lives outside the grand prix weekends, which has been almost non-existent from digital or linear standpoints”, slutter Sean Bratches.

Hvornår den nye streamingtjeneste bliver tilgængelig i de enkelte lande vil afhænge af de nuværende kontrakter med tv-stationerne. I Danmark har Viasat eksklusivaftale til og med 2018 sæsonen.