Forside Baggrund

Recordere.dk – DVD test billeder

 


Computerskærme, LCD TV og plasma TV er opbygget med tusindvis af pixels. Pixel er en forkortelse for Picture Element, sammen danner de mange pixels de billeder du kigger på.



En pixel kan dog gå i stykker, og det fænomen kaldes pixelfejl – på engelsk pixel errors.


Pixelfejl forekommer jævnligt, og med mindre fabrikanten ligefrem garanterer at de aldrig må forekomme, så tillades en vis mængde af dem før selve skærmen anses for fejlbehæftet.


Pixels med fejl kan opleves på forskellige måder, alt efter hvad fejlen er:
























En sort pixel En hvid pixel En blinkende pixel
Farvede pixels Farvede pixels



Blinkende pixels tillades normalt ikke, de de kan være meget generende at se på. Men andre typer pixelfejl tillades i begrænsede mængder. Den internationale standard som beskriver mængen af tilladelige pixelfejl hedder ISO 13406-2. Læs lidt om den her og her.


 



Den nemmeste måde at checke om en skærm har pixelfejl, er at lægge nogle ensfarvede billeder på og kigge på skærmen. Som i illustrationerne ovenfor vil pixelfejl afsløres på hhv. hvid og sort baggrund, alternativt billeder med ren rød, grøn eller blå farve.


Vi har lavet en test DVD med sådanne farvebilleder på. Den er gratis, og kan hentes her.



 


Filmen består faktisk kun af 7 billeder, men allerede i menu billedet afsløres svagheder i skærmen!



 
Gode skærme klarer menu billedet perfekt, mens skærme med svag farvedybde vil have problemer med de blå-sorte overgange i venstre side af menu billedet og de hvide lys-striber i højre side.


Et eksempel:



 


Et andet afslørende billede er farveskalaerne:





Skalaerne starter med hvid og bliver gradvis mørkere. Du skal selvfølgelig kunne se alle niveauerne! Brug skalaerne til at indstille fjernsynets lysstyrke, kontrast og farveniveau med.

Rundt om skalaen i billedets kant er der 5 striber med farverne hvid, sort, rød, grøn og blå, og selvfølgelig skal den blå også vises (også hvis du har et billedrørs tv :-).


God fornøjelse med DVD?en!


Se også: Debat i forummet om denne DVD 


 


Tekniske data:

Opløsning:  Ægte 16:9
Spilletid 6 minutter,
Fylder ca 200 MB på DVD?en (men du skal kun downloade 11 MB)



 







Tips


Test DVD’er er gemt som et såkaldt DVD image. I henholdsvis Nero format (til brug i Nero Burn brænder program) eller som generelt ISO image.


I Nero brændes et image, ved at vælge “Recorder” i menuen og derefter “Burn Image”


Husk at det er en tom DVD skive det skal brændes ud på.


Billederne kan også bruges, til at checke om et plasma har burn-in. Skærmen skal vise billederne med farver helt rent, der må ikke være skygger og andre ujævne tegninger på skærmen.


 


 


 

Annonce