Forside Styling Layout: Uden komm.

Anmeldelse af Blaupunkt TravelPilot 700


 


Recordere.dk anmelder en GPS med mange spændende features.


Recordere.dk modtog i julen med spænding en Blaupunkt TravelPilot 700 GPS, der udover navigation i 42 lande, også har en lang række spændende features som f.eks. DVB-T TV, kamera baseret navigation, Internet via WLAN og stemmestyret navigation.


 


Indpakningen


TravelPilot kommer til i en kasse, der indikerer masser af indhold. Og efter udpakning sidder man med fornemmelsen, at man skal i gang med noget sjovt, når man som mig er gadget freak.


Kassen indeholder udover selve GPS enheden, 100-240V lader, 12V lader, AV kabler til tilslutning af enheden til TV, hovedtelefoner, USB tilslutninger og antennekabel til TMC modtager.


Desuden er der en ret stor monteringsenhed til forruden, der nærmest af alt minder om et mindre kamerastativ.


 


Hardwaren


TravelPilot 700 fremstår solidt samlet, og leveres i sort pianolak på forsiden, med en alluminiumskant på siden. På forsiden finder man også en tænd/sluk knap og et par diskrete volume knapper.


På undersiden finder man mikrofon, hovedtelefon udgang, seriel indgang samt USB- og AV IN/OUT. På siden finder man strømtilslutning, et SD kort slot samt en gemt pegepind. På modsatte side en TMC antennekabel tilslutning.


På toppen sidder der en diskret gemt antenne, der skal trækkes ud, hvis man vil modtage DVB-T TV signal.


En ting jeg her savner på Blaupunkt, er at man i forbindelse med docken, kunne montere alle kabler via den, på samme måde man gør med f.eks. Garmin Nüvi, hvor man ikke skal sidde og sætte alle kabler i, hver gang man monterer GPS?en.



Hovedmenuen i TravelPilot 700


 


Første start


Når man efter opladning starter TravelPilot 700 op for første gang, så får man oplevelsen at det ikke er en GPS, men et ?Infotainment? center, hvor GPS delen på nogle områder er sekundær. Opstartsmenuen viser også punktet ?Infotainment? før Navigation, Indstillinger og DVB-T.


 


Hvad dækker Infotainment over?


Infotainment er både Internet og multimedia på din GPS. Da TravelPilot 700 har indbygget WLAN modtager, så kan man som det mest naturlige læse Websider, e-post, lytte til Podcasts, Internet radio og bruge navigatoren til IP baseret telefoni.


Desuden kan man høre musik fra SD kort i de velkendte formater MP3, WMA uden DRM, OGG, WAV og Quicktime. Desuden kan man se video og billeder i de mest udbredte formater.


WLAN understøttter både WEP og WPA-PSK (dog kun TKIP) sikkerhed og 802.11b, IEEE 802.11g, og når det er tilsluttet kan du bruge de ovenstående features. Browseren er baseret på den anerkendte mobilbrowser Access, og den viser mange sider rigtigt flot.


 



Testbillede taget med kameraet i TravelPilot fra mit arbejdsværelse


 


Indbygget kamera


Det indbyggede kamera tilbyder, at man kan bruge sin Navigator som digital kamera i opløsningen 1600 x 907 (2 mpix). Billederne er pæne, men ikke imponerende, men står man lige og mangler et kamera, og har et motiv, så kan bruge det til f.eks. FaceBook og lignende.


Kameraet kan også bruges til at aflæse hastighedstavlerne, når de passeres. En rigtig smart feature, som skulle kunne genkende op til 80% af de skilte den passerer.


 



Den indbyggede “skilteaflæsningsfeature” lover næsten 80% af alle hastighedsskilte kan genkendes.


 


Sprogguide og kontor program fremvisere


Der er indbygget en ordbog / sprogguide, der giver mulighed for at oversætte de mest brugte ord og sætninger til og fra mange sprog, ligesom der også er en indbygget viewer, der kan vise de mest kendte kontorprogram dokument typer.


 


Bluetooth Handsfree


Som de fleste GPS enheder har TravelPilot 700 også Bluetooth tilslutning, og den fungerer upåklageligt med de telefoner der er på markedet i dag, også iPhone. Den kan downloade telefonbogen fra telefonen, hvis dette understøttes, og når man snart begynder at få klip i kørekortet for at tale i telefon uden handsfree, så er dette jo en uundværlig feature.


 



Den indbyggede DVB-T tuner


 


DVB-T tv indbygget


Som skrevet tidligere, har TravelPilot også indbygget DVB-T TV tuner, og når man tænker på dens lille størelse, så er det friskt at man bruger en ok skærm til at kunne sidde og se TV, når man alligevel venter ved færgen, eller står i 4 timers kø på den tyske autobahn.


Billedet hakker og er ikke prangende, men man kan sagtens se udsendelserne, og lyden er faktisk rigtig god med den indbyggede højttaler.


Der er både EPG (elektronisk program guide) og tekst TV understøttelse. Jeg lavede en scanning, og den fandt uden problemer de danske DVB-T kanaler, og EPG’en var let læselig og brugervenlig.


Tekst TV virkede også rigtigt godt, og responsivt.


 


GPS Navigation


En ting jeg altid måler GPS enheder på, er evnen til at indtaste en ny adresse. Skal man kende postnummer eller by, inden man kan taste vejnavnet.


Der er der ikke mange, der kan være med. Heller ikke TravelPoint 700. Det er ærgerligt for det er både besværligt og meget forvirrende, at man skal kende bynavn eller postnummer, når man skal til Pærevej 11, som ligger i en flække som ikke er en by. Men når det er sagt, så syntes jeg at TravelPoint 700 er en rigtig god navigator.



Indtastning af destination.


 


Let indtastning af by og vejnavn


TravelPoint bruger sit eget Intellitype system, der gør at den hele tiden bruger ?type ahead?, så man kun kan taste de bogstaver som er muligt i stavningen af det fortsatte navn. Det er en god og praktisk feature, som man efterhånden finder på mange GPS?ere.


Man kan også bruge stemmestyret navigation, desværre findes denne feature ikke på dansk, og derfor er det endog meget svært at bruge den i sin nuværende form.


 


Afvikling af ruten


Som tidligere skrevet har TravelPilot 700 indbygget kamera, og dette kamera kan bruges til en ny form for ?Headsup? navigation, hvor navigatoren bruger det fremadrettede kamera til at vise pile og skilte direkte på det du ser foran. Det virker som en ?funny feature? i en periode, men så er det faktisk mere behageligt at få enten 2D eller 3D visningen tilbage, som man kender den fra andre navigatore.


Navigationen er behagelig, og stemmen er tydelig, og vejbane henvisningen fungerer rigtigt godt. Dog oplever jeg flere gange, at den giver en grøn pil til alle baner, der så bliver gule får så til sidst at være røde, udover den du skal være i. Det giver en meget hektisk sidste kilometer før et højresving, og Blaupunkt burde der overveje, at med det samme gøre de baner som man bør forlade være gule, for så at blive røde 1 km. før.


 


Ture


Det er muligt at oprette et arkiv at ?ture?, så man kan planlægge hele sin ferie hjemmefra, og så hente dem frem fra et tur arkiv. Det er en praktisk feature, og i det hele taget, så er der god funktionalitet når det gælder tur planlægning. Man kan hente og gemme på det indbyggede SD kort.


 


TMC


Den indbyggede TMC, giver et let overblik over trafik, og giver mulighed for at man let kan komme udenom eventuelle vejarbejder og uheld. Desværre er TMC ikke så godt i Danmark endnu, da trafikstyrelsen har en tendens til at glemme at fjerne tingene fra listen igen, men det bliver bedre og bedre, og f.eks. syd for grænsen, er det en stor hjælp at have TMC aktivt.


 


Hastighedsadvarsler


TravelPilot 700 afgiver i standardopsætning et høfligt dyt, når du overskrider hastigheden, og det indbyggede kamera skulle kunne aflæse skiltene i realtime, så man ikke kører hurtigere end den nuværende lovlige hastighed.


 


Point of Interests


Der er masser af gode interessepunkter indbygget, og det er muligt at uploade endnu flere via computeren.



42 lande og godt overblik


 


Kortet


Det indbyggede kort dækker 42 lande, og er Tele Atlas 2008.v2.


 


Billednavigation


Udover 2D og 3D navigation, har Blaupunkt introduceret kamera navigation, hvor den bruger kameraet på navigatoren til at vise pile og hastighedsinfo direkte på et levende billede.


Idéen er god, men det kræver 100% nøjagtig indstilling, for ellers kan man ofte skulle dreje ind i huse og parkerede biler, der tilfældigvis står i den vejbane som pilen vises i.


 


Konklusion


Blaupunkt er på alle måder et sjovt bekendtskab. Den kan meget, og alligevel bliver det ikke for meget.


Den indbyggede DVB-T modtager, virker som en god idé, når man står stille, men virker ikke så godt når man kører, men det kan man vist heller ikke forvente med andre modtagere, før DVB-H standarden slår igennem.


Det er hårde modstandere Blaupunkt er oppe imod. Både TomTom og Garmin sidder i dag så solidt på markedet, og deres produkter er udbredt i et hvert supermarked / elektronikbutik, men alligevel syntes jeg at Blaupunkt TravelPilot 700, skal med i overvejelserne for dem der skal ud og købe ny GPS.


Har man lyst til en navigator som kan mere, og vil mere, så skal man klart kigge på den, og de mange multimedie features og det indbyggede WLAN, gør at du kan bruge den til mere end blot en GPS.


 


Priser


TP700 ligger på omkring 4.699 kr.


 


Spørgsmål


Spørgsmål til denne anmeldelse i forummet


 






NOTE:


Det har været nødvendigt at bruge skærmbilleder fra manualen, da vi ikke har kunne tage gode nok billeder af enhedens funktioner med mit Nikon IXUS kamera. Alle funktionaliteter er testet på vejene i Stor-København, DVB-T testet i bilen fra Fields til Hvidovre, og igen på bopælen.




 


FAKTA:

TV

TV standard: DVB-T
Tuner type: digital
Digital-Tuner (antal): 1
Billedformat: 16:9
Audio driftmode: Stereo
Demodulation: COFDM
Elektronisk programvejledning (EPG): Ja
Favotitliste: ja
Kanalbåndbredde (MHz): 8/7
Stationsøgning: automatisk, manuel
Stationsoversigt: Ja
Undertekst: Ja
Videotekst: Ja


Mobile applikationer
Internet & kommunikation: Browser, E-mail, Internet-Telefoni (VoIP), Podcasts, Webradio
Forretning og kontor: Word-Reader, PowerPoint-Reader, Excel-Reader, PDF-Reader, Billedredigering, Kalender, Regnemaskine, Dikatafon, Noter
Underholdning & fritid: Backgammon, Puslespil, Sokoban, Solitaire, Sprogguide, Sudoku
System programmer: Vækkeur, Ur


Kamera
Digitalt zoom (x-gange): 2
Effektive pixel (millioner): 2.0
Autofokus: Ja


Bluetooth
Understøttet version: Bluetooth 2.0+EDR, Bluetooth 1.2, Bluetooth 1.1
Understøttede profiler: A2DP (overførsel af audio data), HFP (håndfri telefonopkald), PBAP (Adgang til telefonbog), DUN (internet opkaldsforbindelse)
Automatisk tilslutning: Ja
Vis tilsluttede apparater: Ja
Håndfri betjening via mikrofon: Ja
Adgang til telefonbog: Ja
Audio-Streaming: Ja
Vis musiktitler: ID3-tag (Version 1), Vis folder- / filnavne
Ekkodæmpning: Ja
Støjdæmpning: Ja


Multimedie-afspiller
Gengivelsesformater: DivX, H.264, MPEG-2, Quicktime, WMV, XviD
Formatskift: automatisk
Billedformat: 16:9


Lyd-afspiller
Gengivelsesformat: AAC, MP2, MP3, OGG, WMA
Spillelister: M3U, PLS
comfortable Folder-, File- and MP3-Browsing: Ja
Vaiable bitrater: Ja
Bland: Ja
Gentag: Ja


Ruteguide
Kortdisplay: Video navigation, 3-D kort, 2-D kort, Pil / Symboler
Kortorientering: Nordlig retning, automatisk
Kortmålestok: 100 km eller 100 miles, 100 m eller 100yards, 10 km eller 10 miles, 1 km eller 1 mile, 500 m eller 500 yards, 50 km eller 50 miles, 50 m eller 50 yards, 5 km eller 5 miles
Detaljeret display: Afstand til næste vejkryds, Estimerede ankomsttid, Rejse tid, Hastighed, Grafisk vejskilte, Retning (kompas), Kilometer eller miles til mål , Navn på gade som du kører på, Navn på næste gade, Points of Interest (POI), Gadenavn, Hastighedsadvarsel, Vejskilte information, Gadenummer, TMC-/Trafik meddelelser (også uden aktiv rutevejledning), POI-advarsel (f.eks. fartkamera)
Sprog display: Dansk, Tysk, Engelsk (UK), Finsk, Fransk, Græsk, Hollandsk, Italiensk, Norsk, Polsk, Portugisisk, Spansk, Tjekkisk, Tyrkisk, Ungarsk, Svensk, Slovakisk, Slovensk, Russisk
Detaljerede meddelelser: Vendeoplysninger, Hastighedsadvarsel, Gadenumre, Bynavne, Gadenavne, TMC-/trafikmeldinger, Fuldstændig ankomstinformation til husnummer, Motorvejnummer
Sprog ril rådighed: Dansk, Tysk, Engelsk (UK), Fransk , Hollandsk, Italiensk, Norsk, Polsk, Portugisisk, Spansk, Tjekkisk, Tyrkisk, Ungarsk, Finsk, Græsk, Svensk, Slovakisk, Slovensk
Yderligere menuer: Lokalisering, Oversigt over trafikmeldinger, Rutebeskrivelse, Destinationsinformation, GPS-status, Kompas


Kortdata
Kortleverandør: Teleatlas
Kortudgave: 2008 v2
Forbindelsesvejnet: Albanien, Bosnien og Hercegovina, Bulgarien, Makedonien, Moldavien, Rumænien, Serbien og Montenegro, Ukraine, Hviderusland
Detaljeret vejnet: Andorra, Belgiem, Danmark, Tyskalnd, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Storbritannien, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Monaco, Holland, Norge, Østrig, Polen, Portugal, Rusland, San Marino, Sverige, Schweiz, Slokaviet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyrkiet, Ungarn, Vatikanet
Postnumre: Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Storbritannien, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Norge, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Sverige, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Ungarn
TMC: Belgien, Danmark, Tyskland, Finland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Holland, Norge, Østrig, Sverige, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet


Points of Interest (POI)
Turistinformation: Basisinformation, Detaljeret information, Beliggenhed, Ikon på kort, Lande information
Personlige POI’er: Via internet udbyder, Via PC-værktøj


Ruteberegning
Ruteoptioner: Off-road, Korteste rute, Økologisk rute, Økonomisk rute, Optimal rute (konfigurerbar), Sæsonbestemt rute, Hurtigste rute
Undgå rute optioner: Motorvej, Færge, Told, Tunnel
Trafikmeddelelseskanal (TMC): Ja
Dynamisk rutevejledning: på motorveje, på hovedveje, på sideveje, velegnet TCM-kilde påkrævet
Trafikprop forude-funktion: Ja
Hastighedsprofil: kan tilpasses
Multiple-Routenberechnung: Vælg mellem 3 ligende ruter


Oplysninger om bestemmelsessted
Manuelle destinationer: Geo-koordinater, Husnummer, Kryds, Land, By, Postnummer, Gadenavn, Gadenummer, via kortindlæsning
Stemmeindlæsning: Tysk, Engelsk (UK), Fransk , Hollandsk, Italiensk, Portugisisk, Spansk
Seværdigheder (POI): i lokalområde, i destinationsområde, nationalt
Nem indlæsning: Go-Home-funktion, Seneste by, Sidste bys historik, automatisk stavning, fejltolerant indlæsning (SIMBALI)
Destinationshukommelse (seneste destination): 20
Destinationshukommelse (favoritter): 100
Destinationshukommelse (mellemstationer): 8
Tur-/rutehukommelse: max. 100


Position
GPS-modtager: SiRFtitan


Databærer
Flash Memory (intern): 8 GB
USB-flytbar lagerenhed: USB 2.0
Hukommelseskort: SD, SDHC, MMC
Formatering af hukommelseskort: FAT 16, FAT 32
Maks. Hukommelseskortkapaciet (GB): 8
Minimum hukommelseskortkapacitet (MB): 128


Monitor
Type: TFT
Touchscreen: Ja
Billedformat: 16:9
Billedformat omskifteligt: Ja
Opløsning (H x V): 480 × 272
Dag- / Natmode: automatisk (lyssensor)


Generelt
Hovedstyreenhed: ARM9P500MHz
Co-prosessor: DSP (266 MHz)
Internt lager SD-RAM (MB): 128
Højde x bredde x dybde (mm): 90x123x19
Vægt (kg): 0,243
Driftstemperatur (°C): -20 – 60
Lager temperatur (oC): -30 – 70
Driftstid genopladeligt batteri (timer): up to 5
Driftsspænding (volt): 12
Farve: sort
Materiale: Plastic
Tastaturbelysning (Dag): blå
Tastaturbelysning (Nat): blå
Demomode: Ja
Tyverisiskring (PIN / PUK): Ja
Højttaler integreret: Mono (D)


Betjening
Betjeningselementer: Taster, Touchscreen
Tastebetjeningskendetegn: Tænd / sluk kontakt, Lydstyrke, Menu (Hoved)
Touchsrceen funktioner: Lys, Menu (Hoved), Menu (Kapitel), Menu (Tale), Menu (Titel), Menu (Undertekst), Navigation / Destination indlæsning, Play , Playliste frem / tilbage, Accepter telefonsamtaler, Slut telefonsamtaler, Vælg telefonnummer, Titel frem / tilbage, Audiokilde kontakt , Markørkontrol, Enter (OK)


Indgange
Radio LAN: IEEE 802.11b, IEEE 802.11g
USB (antal): 1
USB (tilslutningstype): Type Mini-B


Udgange
Video-out (antal): 1
Video-out (funktioner): PAL, SECAM, NTSC
Hovedtelefoner (antal af): 1
Hovedtelefoner (forbindelsestype): 3.5 mm telefonjack
Hovedtelefoner (kendetegn): Stereo


Tilbehør inkluderet i leveringen
Betjeningsvejledning (kort version): Ja
Instruktionsbog: Ja
Navigationssoftwaare: Ja
Håndfri mikrofon: Ja
Hovedtelefoner inkl. Mikrofon: Ja
Ladekabel til cigarettænder: Ja
Hovedoplader: Ja
PC-værktøj: Ja
Sugekopholder: Ja
TMC-antenne: Ja
USB-kabel: Ja
Videokabel: Ja

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.