Forside Nyheder

Stofa får bøde på 100.000 kr.


Stofa har betalt en bøden for ikke at have givet tilstrækkelige prisoplysninger på deres hjemmeside


Selskabet blev i foråret 2009 sammen med 7 andre bredbåndsudbydere politianmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens § 13, der handler om pligten til at oplyse mindsteudgift.


Ved markedsføring af abonnementer skal de samlede faste omkostninger, som forbrugeren som minimum kommer til at betale som følge af aftalen, angives som ét samlet beløb (mindsteudgiften). Det betyder at hvis der er knyttet en bindingsperiode til et abonnement, skal oplyse den samlede pris for hele bindingsperioden.


Det havde Stofa A/S ikke gjort, og selskabet havde dermed overtrådt markedsføringsloven. Det har nu ført til en bøde på 100.000 kr. 


Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.


Bødens størrelse fastsættes efter et skøn over hvor meget firmaet har tjent på markedsføringen. Stofa havde dog oplyst om mindsteprisen andre steder på hjemmesiden, og det var en lempende omstændighed.


 


Kilde: Forbrugerombudsmanden

Annonce