Forside Indhold og distribution Film

Skandinavisk mesterskab i filmkigning 2011


 


Er du Skandinaviens sejeste filmentusiast? Norsk udholdenhedskonkurrence udvides nu til resten af Skandinavien.


18 hold a 3 personer konkurrerer om at se film uafbrudt. Det hold, som kan holde sig vågne i længst tid, vinder – udover æren – flotte præmier.


Hi-Fi Klubben udvælger holdene baseret på begrundelsen, som holdene kommer med ved tilmeldingen. Denne gøres tilgængelig senest mandag 24. oktober.


Holdene vil se film i demorum i 18 af Hi-Fi Klubbens butikker i Danmark, Norge og Sverige. Disse hold overvåges af webcams, og det bliver muligt at se live video fra mesterskabet på nettet.


Hver film skal ses i sin helhed inklusive rulletekster. Mellem hver film får deltagerne 10 minutters pause, hvor de kan få sig lidt luft, ordne toiletbesøg osv. Hvis ikke samtlige deltagere er på plads, inden næste film sættes i gang, hvis en af deltagerne falder i søvn, eller de generelle regler ikke overholdes, bliver holdet diskvalificeret.


Konkurrencen er en udløber af en tilsvarende lokal norsk konkurrence i 2010. Det vindende hold dengang klarede strabadserne i 71 timer og 40 minutter.


Skandinavisk Mesterskab i Filmkigning 2011 arrangeres af Hi-Fi Klubben i samarbejde med SF Film.


Konkurrencen afholdes d. 18. november fra kl. 16.


Se mere om deltagelse på hifiklubben.dk/sfc


 

Annonce