Forside IFA IFA 2013

Pioneer soundbars med Miracast




Pioneer SBX-N700 soundbar



 


Pioneer er klar med tre nyesoundbars på IFA-udstillingen, og det med streaming via Bluetooth, DLNA, WiFi Direct og Miracast.


Pioneer lancerer tre nye soundbars på IFA-udstillingen i Berlin, og det er ifølge den japanske elektronikproducent de første soundbars på markedet med Miracast, som er den åbne standard der er et alternativ til Apple Airplay.


Modellerne er SBX-N300, SBX-N500 og flagskibsmodellen SBX-N700 (billedet ovenfor).


Alle tre modeller er udstyret med DLNA, Wi-Fi, Wi-Fi Direct og Bluetooth for trådløs streaming af musik, og for N500 og N700 er der også Miracast.


Det er også muligt at overføre fotos og video via Miracast. Så tager soundbaren sig af lyden, og sender billederne videre til TV’et via HDMI.


De to største modeller har også en Bluetooth-sender indbygget, så de kan forbinde til trådløst til eksempelvis andre Bluetooth-højttalere. Præcis hvad det kan bruges til må vi vente at se.


De to mindste modeller kommer med integrerede subwoofere, mens den store model kommer med en “rigtig” subwoofer der forbinder trådløst til soundbaren.


Den mindste model kommer med tre digitale lydindgange, to optiske indgange og en coax, plus en analog indgang. De to store modeller har også USB-indgang og HDMI.


Alle tre soundbars kan fjernbetjenes via Pioneer ControlApp, der findes til Apple iOS og Android.


 


Pris og tilgængelighed


De nye Pioneer soundbars kommer på markedet til november.


De danske priser kendes ikke endnu.

Annonce