Forside Nyheder

Sonos har fået en lille ny i PLAY:1




Sonos PLAY:1 i de to tilgængelige farver



 


Sonos er klar med PLAY:1, et nyt lille familiemedlem i serien af streaming-højttalere.


Rygterne var løbet forud, at Sonos var på vej med en lille ny til serien af streaming-højttalere.


Til gengæld var rygterne noget upræcise. PLAY:1 er nemlig ingen rejsehøjttaler, der er ingen batteri i den, og den kan ikke bruges udenfor et Sonos miljø (ingen Airplay, Bluetooth eller DLNA).


Sonos PLAY:1 er en fysisk ganske lille højttaler. Den måler blot 12 x 16 x 12 cm (B x H x D), og har en kampvægt på 1,8 kg.


Af netværk understøttes både WiFi og kablet ethernet.


Som noget nyt har Sonos sat en PLAY/PAUSE knap i toppen, istedet for MUTE. Herfra kan musik-afspilningen pauses og startes igen. Trykkes to gange på knappen så hoppes til næste nummer i playlisten.


Højttaleren kan væghænges med højttalerbeslag. Sonos selv leverer dem dog ikke, der må man bruge hvad der er på markedet. Den er forberedt til vådrum, og kan bruges i badeværelse mv.


Det er muligt at parre to PLAY:1-enheder til et stereosæt, ligesom de også kan benyttes som baghøjttalere i et sæt sammen med en Sonos PLAYBAR og evt. SUB.


Sonos PLAY:1 kommer i farverne sort/grå og hvid/sølv.


Læs også: TEST af Sonos PLAY:1


 


Pris og tilgængelighed


Sonos PLAY:1 koster kr. 1.499,-


Den vil være tilgængelig fra d. 29. oktober 2013 i Hi-Fi Klubben, Fona, Eblehuset, Komplett.dk samt Sonos.com.


Her op til jul vil der desuden køre en kampagne, hvor en Sonos BRIDGE til en værdi af kr. 399,- er inkluderet i prisen.

Annonce