Forside Nyheder

Nu kommer Google Chromecast til flere lande


 


Hidtil har det været “US ONLY” – Men i denne måned lanceres Google Chromecast officielt i flere lande.


Den lille medieafspiller, HDMI-sticken Google Chromecast, har indtil nu kun officielt været på markedet i USA. Dette selvom den har kunnet købes andre steder i verden, heriblandt i Danmark.


Sundar Pichai, der er Googles vice-boss for Android og Chrome, holdt en tale ved SXSW-konferencen i Austin, Texas, i denne uge.


Der bekræftede han at Chromecast er på vej ud i mange flere lande nu. Det skriver The Next Web. Lanceringerne sker i løbet af de kommende uger.


Hvilke lande det drejer sig om kom han dog ikke ind på, men der har tidligere været rapporter fremme om at ihvertfald Storbritanien og Australien er på listen. Men om de nordiske lande også er med, må vi afvente at se.


En officiel lancering ventes at inkludere lokale tjenester i de pågældende lande, eksempelvis adgang til lokale steaming-tjenester.


 


Tjek også: Anmeldelse af Google Chromecast

Annonce