Forside Detail

30 Expert-butikker lukkes

 


 


Expert flytter ud af bymidterne, og det betyder lukning af 30 butikker, der erstattes af 25 varehuse.


Tilbage i august måned løftede Expert sløret for deres fremtidsplaner, hvor de vil ud og konkurrere med butikker som Bilka og Elgiganten. Det skal ske ved at etablere varehuse udenfor byerne.


Nu fortæller Expert hvad planerne får af betydning for det eksisterende butiksnet. Over de næste to år vil 30 Expert-butikker i byer lukke. Det skriver TV 2 Finans. Der bevares dog over 100 af de eksisterende butikker.


“Vi vil vokse, og vi vil vinde – og derfor rydder vi nu op i den del af vores forretning, der ikke er lønsom”, fortæller administrerende direktør i Expert Retail Danmark Jesper Boysen i en pressemeddelelse.


I stedet for de 30 butikker åbnes varehuse under et andet navn.


Der kommer i alt 25 nye elektronik-varehuse, som vil skyde op rundt omkring i landet til næste år.

Annonce