Forside * Nyheder

Apple er skyld i Finlands dårlige økonomi


Alexander Stubb. Foto: commons.wikimedia.org


 


Finlands statsminister Alexander Stubb siger at Apple har ødelagt hans lands økonomi.


Apple er skyld i at det nu går dårligt i Finland, lyder det fra den finske statsminister Alexander Stubb.


Det er ikke første gang at han kommer med den udtalelse, men igen i dag faldt den i et interview, denne gang med den amerikanske finans-kanal CNBC. Det skriver Techcrunch.


Han fortæller at Finlands moderne økonomi havde to ben, to store industrier, og Apple har ødelagt dem begge.


De to industrier: Nokia og papir.


Apple iPhone tog livet af Nokia og iPad tog livet af papirindustrien, lød det fra Alexander Stubb, der dog mener at Finland får et comeback senere.


At det nok nærmere var Androids udbredelse, med Samsung i spidsen, der ledte frem mod salget af Nokia til Microsoft, er ikke detaljer som Finlands moderne “fjendebillede” beskæftiger sig med.


Samsung overhalede Nokia som verdens største mobilproducent i 2012.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.