Forside Indhold og distribution Musik

Bedre end CD: Tidal forbereder 24-bit streaming til os

 

WiMPs søsterstreaming Tidal arbejder på hi-res streaming i 24-bit og planlægger lige nu den danske lancering.

2015 kan blive året hvor vi får den første streaming-tjeneste med musik i studie-kvalitet 24-bit.

Streaming-tjenesten Tidal, der har samme ejer og bagmænd som WiMP, er ved at klargøre hi-res musikstreaming. Det fortæller Pål Bråtelund, strategic partnership manager hos Tidal, til Techradar.

Tidal streamer i dag, ligesom WiMP Hi-Fi, udelukkende i CD-kvalitet. Nu ser det ud at at de har et modtræk klar, til når Deezer Elite i marts måned åbner for CD-streaming verden over.

 

24-bit hi-res streaming

Tidal vil slå konkurrenterne på kvalitet.

“Vi arbejder på et produkt med højere kvalitet end CD”, fortæller Pål Bråtelund i interviewet, og supplerer:

“Vi har talt så meget om streaming i CD-kvalitet, nu er vi er begyndt at tale om det oprindelige master format”.

De fleste optager i 96Khz/24-bit, fortæller Pål, som en teaser på hvilken kvalitet vi kan forvente på Tidals master-streaming.

Forespurgt om det bliver i år at de går på 24-bit streaming, der svarede han: Ja, det kan meget vel ske i 2015″.

 

Tidal på vej til Danmark

I dag kom det også frem at Tidal er ved at planlægge lancering i Danmark.

“Vi har oplevet stor interesse for tjenesten i Danmark og har mange på venteliste. Vi planlægger derfor nu den danske lancering, men kan ikke i dag kommentere konkret på, hvornår dette bliver, siger Morten Remmer, der er Managing Director for TIDAL og WiMP i Danmark”, til TV 2 Beep.

Så Tidal kommer med 24-bit streaming, og åbner deres musiktjeneste i Danmark.

Vi venter spændt på pris og premiere-dato.

Annonce