Forside Indhold og distribution Film

YouSee klar med streaming til Apple TV

 

YouSee klar med AirPlay. Stream tv-arkiv, live tv og film fra YouSee Play direkte til Apple TV.

YouSee Play gør klar til at streame via Apple AirPlay.

Dermed bliver det muligt at streame tv- og film direkte fra Apple-enheden til et Apple TV. Det fortæller YouSee i en mail til antenneforeningerne, som digitalt.tv er kommet i besiddelse af.

Den nye app til iPhone og iPad frigives om få dage, og vil udover adgang til live tv, film og tv-serier også give adgang til et tv-arkiv.

AirPlay-ikonet vises ved siden af volumen-kontrollen i app’en til YouSee Play, når ens iPhone eller iPad kan se et eller flere Apple TV på netværket.

Samtidig får tv-guiden et ansigtløft, så det bliver nemmere at få overblik, og den bliver mere intuitiv at bruge på de små skærme. Når tv-guiden startes, så vises det der er på tv lige nu, sammen med det der efterfølgende på alle kanalerne.

Der kan også oprettes påmindelser i guiden, så der kommer en besked på skærmen inden yndlingsprogrammet starter.

Der streames i HD-kvalitet. Her ved premieren er det med 4,5 Mbit/s, men indenfor de næste par måneder kommer endnu en opdatering, der hæver kvaliteten til 8 Mbit/s.

Den nye YouSee Play app med AirPlay dukker op i næste uge.

 

Læs også: Test af YouSee Play

Annonce