Forside Nyheder

Ulovlig tv-streaming gav 60 dages fængsel

-

 

En mand fra Nordjylland har fået sin dom for ulovlig streaming af tv-kanaler.

En mand fra Nordjylland har ved Retten i Aalborg fået 60 dages betinget fængsel for ulovligt at have streamet tv-kanaler. Det skriver Anklagemyndigheden.

Sagen drejer sig om ca. 80 tv-kanaler der blev gjort tilgængelig via hjemmesiden whargarbl.dk. Med et enkelt klik kunne alle se betalingskanaler som eksempelvis Eurosport, TV3, Cartoon Network og Viasat – helt kvit og frit.

Organisationen STOP der bl.a. repræsenterer TV2 A/S, C More Entertainment AB og SBS Discovery anmeldte sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) .

Efterforskningen førte frem til indehaveren af hjemmesiden Whargarbl, der i retten forklarede, at han streamede tv-kanalerne “fordi han kunne”.

Dommen i Aalborg omfatter ud over den betingede fængselsstraf også et erstatningsforlig på 100.000 kr., som den dømte skal betale til de forurettede tv-selskaber.

 

Se også: Statsadvokaten har fokus på pirat-streaming via Popcorn Time

Annonce