Forside Indhold og distribution Film

4K HDR film på vej til de hungrende

-

Savner du også indhold til dit nyindkøbte 4K HDR (High Dynamic Range) TV? – Så fortvivl ikke, der er film på vej.

“Life of Pi”, “Kingsman: The Secret Service”, “The Maze Runner” og “Exodus: Gods and Kings” bliver de første film i 4K/HDR, som 20th Century Fox har netop annonceret. Men det bliver først i slutningen af 2015 filmene dukker op.

Det er ikke så længe siden at 20th Century Fox lovede at alle fremtidige film ville blive optaget og produceret i 4K HDR, men inden året er omme vil man kunne se de fire eksisterende titler, hvis man har et M-Go abonnement. Dette findes dog endnu ikke i Danmark. Filmene kommer også på Ultra HD Blu-Ray, men dette kræver at afspillerne kommer i handlen. Mon ikke vi ser meget mere til dem på IFA 2015 i Berlin til September.

For at kunne se filmene i 4K HDR, skal du have et TV der understøtter HDR (High Definition Range), og lige nu er det kun Samsung S-UHD topmodellerne, der har denne funktion.

Alternativt kan du vente på Netflix, der annoncerede at de kommer med 4K HDR indhold til næste år.

Annonce